B6 Gruppen A/S i Sæby vinder innovationspris

B6 Gruppen A/S i Sæby vinder innovationspris

16. februar 2018 - kl. 15:18 - af

Det blev B6 Gruppen A/S i Sæby, der i dag blev kåret som vinder af TAG FAT innovationsprisen i Frederikshavn Kommune for deres måde at forretningsudvikle deres kerneprodukt i innovative partnerskaber med deres kunder.

Erhvervsdirektør fra Erhvervshus Nord Niels Bay Christensen kunne fredag overrække diplom og blomster til B6 Gruppen A/S, som er kåret af forretningsudvalget for Frederikshavn Erhvervsråd som vinder af regionens TAGFAT innovationspris i Frederikshavn Kommune. Kåringen sker på baggrund af innovationsrapport udarbejdet af TAGFAT.

–   Vi er positivt overrasket over at blive indstillet til innovationsprisen og nu også vinde den lokalt. For os er det en naturlig del af vores forretning, at vi udvikler og leger med mulighederne i vores produkter i tæt samspil med vores kunder. På den måde giver vi os selv et bedre udgangspunkt for at få øje på forandringer og nye behov. Prisen er en skulderklap til hele virksomheden og til vores medarbejdere, som drives af at tænke i muligheder i forhold til udviklingen af vores kerneprodukt, siger direktør Brian Stenbro.

B6 Gruppen A/S i Sæby beskæftiger i alt 150 medarbejdere på fabrikkerne i Sæby og Allingåbro og en fabrik i Slovakiet og leverer alt fra termisk isolering, 3D emner til marketing og emballage løsninger til tekniske applikationer til vindmølleindustrien, halvfabrikata produkter til polstermøbel industrien og professionelle rengøringsprodukter og tekniske textiler til vaskerisektoren.

I dette års udgave af TAGFAT stilles der skarpt på gode forretningsidéer, avancerede produktionsmetoder og smarte serviceydelser. Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen er glad for at kunne overrække prisen til B6 Gruppen A/S.

– B6 er et godt eksempel på en virksomhed, hvor innovation foregår kontinuerligt og naturligt i samspil med kunderne og dermed bliver en del af virksomhedens DNA. B6 Gruppen får drivkraften til deres innovation fra intern viden, evnen til nytænkning og i samarbejde med andre og er dermed et godt forbillede for nordjyske virksomheder i forhold til at tænke innovation bredt, siger Niels Bay Christensen.

Den regionale vinder findes den 24. maj
B6 Gruppen A/S skal nu dyste mod vinderne fra de andre nordjyske kommuner ved finalen den 24. maj, som finder sted i en stor hangar på Flystation Aalborg. Her kåres der en regional vinder af prisen. Det er fjerde gang, at den nordjyske innovationskonkurrence Tag Fat finder sted. Første gang var i 2012, hvor Vestergaard Marine Service fra Frederikshavn vandt, i 2014 vandt NBE Production ligeledes fra Frederikshavn og i 2016 vandt virksomheden BILA fra Nykøbing Mors.

Om TagFat
Tag Fat er en regional innovationskonkurrence, hvor virksomheder fra hele Nordjylland dyster på gode forretningsidéer, avancerede produktionsmetoder og smarte serviceydelser.Bag innovationskonkurrencen står Vækstforum Nordjylland, Region Nordjylland og de nordjyske erhvervskontorer som alle ønsker at sætte ekstra skub i innovationen i det nordjyske erhvervsliv. Det skal løfte konkurrenceevnen og væksten til glæde for både virksomhederne selv og til gavn for den nordjyske beskæftigelse og de mange borgere, som arbejder i Nordjylland.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'B6 Gruppen A/S i Sæby vinder innovationspris' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER