Vindmøllemodstanderne skal tage skyklapperne af

Vindmøllemodstanderne skal tage skyklapperne af

15. maj 2016 - kl. 10:09 - af

Venstres forslag om at afskaffe PSO-afgiften og skrotte bl.a. vindmøllerne ud for Sæby afslører endnu en gang, hvor skadelig en regering et flertal af vælgerne har stemt ind. Ud af Løkkeregeringens mund kommer der til tider grønne synspunkter, men i handling er den kulsort. Nedsættelse af registreringsafgiften på dyre biler, indførelse af fuld afgift på elbiler, landbrugspakken og nu energipolitikken viser, hvor bagstræberisk og skadelig den førte politik er for natur, miljø og klima.

PSO-afgften er indført af to grunde. Dels skal den bidrage til at finansiere den grønne omstilling. Dels skal den få borgerne og virksomhederne til at spare på energien og dermed forureningen.

Afgiften har bragt Danmark i en førerposition på den vedvarende energipolitiks område. Den har skabt arbejdspladser, valuta og ikke mindst bidraget til at mindske udslippet af CO2 og dermed den globale opvarmning. Det kan godt være, at en isoleret dansk omstilling til vedvarende energi ikke løser den globale klimakrise, men den stiller os unægteligt stærkere, når vi over for andre skal argumentere for nødvendigheden af at forlade de fossile brændsler og dyrke de grønne og rene energikilder.

De lokale vindmøllemodstandere jubler over regeringens beslutning. Først gjorde de, hvad de kunne for at modarbejde de landbaserede møller og bidrog dermed til, at ambitionen om at gøre Frederikshavn til en vedvarende energikommune gik i vasken. Nu er de gået i kødet på de vandbaserede møller. Deres argumentation er ubegribeligt snæversynet. De mener i ramme alvor, at deres og turisternes udsyn bliver skæmmet af, at de kan se møller ud for kysten, der producerer ren, vedvarende, grøn strøm. De er totalt ligeglade med, at deres forbrug af el, varme og benzin har bidraget til den klimakrise, som avler oversvømmelser, orkaner, skovbrande og tørke, og som sender mennesker på flugt til bl.a. Europa. Måske kan vindmøllemodstanderne ikke registrere den globale opvarmnings konsekvenser i deres egen baghave, men ved at følge nyhedsstrømmen kan de vel ikke undgå at bemærke, at CO2-forureningen har alvorlige konsekvenser for mennesker overalt på kloden.

Vi skal opfordre vindmøllemodstanderne til at tage skyklapperne af og tænke globalt og handle lokalt!

Christina Lykke Eriksen
Paul Rode Andersen
SF-Frederikshavn

7 kommentarer til “Vindmøllemodstanderne skal tage skyklapperne af” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Vindmøllemodstanderne skal tage skyklapperne af”

  • Ryan R Pedersen

    Så har man da lært noget nyt idag.

    At de lokale borgere, der er modstandere af en PLACERING startende 4 km. fra kysten, er identisk med modstanderne af de nævnte landbaserede møller! Og at samme lokale borgere, der er modstandere af kystnære møller umiddelbart udenfor Sæby, skulle være ligeglade med de globale klimaforandringerne!

    Og når det kommer fra folkevalgte politikere må det jo være sådan. Men for at sikre jeg ikke har misforstået noget, vil jeg alligevel gerne se jeres dokumentation herfor.

    Og nu I er så godt inde i sagerne, så oplys venligst også:
    Hvor stor en %-vis andel energi kommer lokalt fra grøn kilde, i byerne henholdsvis Skagen, Frederikshavn og “vindmøllemodstanderbyen” Sæby?
    Hvilke bynære møller er der ved de tre byer og hvor meget energi laver de?

    Bare så jeg bedre forstår hvor snæversynede og ligeglade vi “lokale vindmøllemodstandere” fra Sæby egentlig er.

    Mvh. en tilhænger af grøn energi/vindmøller, men tvivler mht. placeringen udfor Sæby.

  • Peter Jæger Christensen

    Så sandt som skrevet.

  • Karsten Munk

    Vi slipper aldrig for SF’s moralske omklamring, og prædiken om global opvarmning. Ring til exorcisten, SF er besat af en gal vindmølle. Christina Lykke Eriksen og Paul Rode Andersen skriver:
    ”De er totalt ligeglade med, at deres forbrug af el, varme og benzin har bidraget til den klimakrise, som avler oversvømmelser, orkaner, skovbrande og tørke, og som sender mennesker på flugt til bl.a. Europa.”
    Hvordan kan to byrådsmedlemmer få det til at se ud som om det kun er vindmøllemodstandere der bruger strøm, har varme på i huset og kører i bil ?
    Mange familier er nødt til at have to biler for at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Lad os få noget information på bordet fra henholdsvis Christina Lykke Eriksen og Paul Rode Andersen. Hvor mange biler har I og jeres ægtefælle stående i garagen, hvilket mærke/model ?
    Tidligere SF formand Villy Søvndal var lige så stor hykler som Christina Lykke Eriksen og Paul Rode Andersen, det var vist ikke med sin gode vilje han skilte sig af med benzinslugeren Rover 620. En luksusbil på daværende tidspunkt.
    http://politiken.dk/indland/ECE383449/soevndals-rover-sat-til-salg/
    Jeg ejer en Citroën C1, og har kørt ca 17.000 km siden 01.10.2015. Hvor mange kilometer har I kørt i jeres biler i samme periode ? Mit ældre hus er varmet op af to varmepumper, måske drevet af strøm fra Horns Rev vindmøller, og der er suppleret med en brændeovn til rigtig kolde dage – så hvad brokker I Jer over ?
    Jeg gætter på SF’ere har lige så mange el-apparater i huset og elforbrug som enhver anden gennemsnitsfamilie. Stop nu jeres usaglige og hykleriske hetz mod vindmøllemodstandere.
    Hvad rager det Jer om jeg har lyst til at køre i Bentley Continental GT ? det er en privatsag mellem mig og min bank. Hvis jeg betaler hvad det koster skal I saftsusemig ikke bekymre Jer om det, global opvarmning eller ej. Hvad rager det Jer om min elmåler lægger ryg til at jeg hører musik fra et stort Hi-Fi anlæg, i stedet for at sidde med ørerne nede ved en transistor på køkkenbordet ? Det er ikke til at holde ud med jeres forlorne ensretning og omklamring.
    SF vil gøre Frederikshav kommune til ”vedvarende energikommune”. Strøm kan flyttes over store afstande uden ret meget tab undervejs, derfor vil udbygning af f.eks. Horns Rev langt ude i Vesterhavet kunne dække Frederikshavn kommunes behov, uden vi behøver plastre kysten ud for Sæby til med monstermøller.
    For kort tid siden var der nogen der kaldte Zenia Stampe, MF for Det Radikale Venstre spejlblank, mest på grund af hendes holdning til flygtninge/indvandrere. SF blotter ligeledes sin uvidenhed og trang til at snakke uden om, når I påstår global opvarmning er skyld i flygtningeflugt mod Europa. Der er jævnlig voldsomme skovbrande i Australien og USA, tornadoer og oversvømmelser. Ingen flygter hertil, – de tager fat og bygger op igen.
    SF tør ikke på grund af sin politiske hjernevask ikke indrømme at det er politisk kaos og rent muslimske borgerkrige i Mellemøsten der er skyld i den mere og mere desperate situation i Europa med overfald, bandekriminalitet, skyderier på åben gade, pres på vores skoler, boligmangel, kvinder i Niqab o.s.v. o.s.v.
    SF misbruger klimaforandringer til at retfærdiggøre deres, efter min mening sygelige trang til snakke omstilling til grøn energi. Jeg har sagt det før og er nødt til at gentage: Danmark har været udsat for store klimaforandringer. Mennesker havde ingen indflydelse på noget som helst. Det er jeg sikker på vi heller ikke har nu.
    ” Klimaændringer kan betragtes gennem forskellige tidsintervaller. For at udjævne tilfældige udsving i temperatur og nedbør beregner man klimatallene for en periode på 30 år. I 1990 afsluttedes den 30-års normalperiode, der indledtes i 1961. Når denne sammenlignes med den foregående periode 1931-60, kan forskelle iagttages. Det har således vist sig, at årets middeltemperatur i Danmark er faldet med 0,2 °C; det er især temperaturfald i perioden juli til september, der har gjort sig gældende. ” Danmarks klima udviser svingninger i takt med periodevise ændringer i det globale klimasystem. Set over længere tidsrum har temperaturen i Danmark aldrig været konstant. Kuldeperioder har afløst varmeperioder, og de største klimasvingninger markeres af istider og mellemistider. I særligt varme perioder, fx i en del af stenalderen, var middeltemperaturen for juli et par grader højere, end den er i vor tid.”
    Karsten Munk

  • Karsten Munk

    http://www.tvsyd.dk/artikel/borgmester-siger-nej-til-flere-vindmoeller
    citat fra TVSyd :
    ”- De støjer for meget.
    Så klar er konklusionen fra Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) efter, han har været på besøg i Bølå, der ligger meget tæt på den dansk tyske grænse.
    Her blev han overrasket over støjniveauet fra 16 vindmøller på den danske side og 17 på den tyske.
    Den sønderjyske borgmester giver nu borgerne ret i, at vindmøllerne støjer for meget.
    Faktisk vil Thomas Andresen (V) nu gå så langt, at han vil stoppe for opsættelsen af flere vindmøller i Aabenraa Kommune.” citat slut
    Selv om ovenstående læserbrev er underskrevet af Christina Lykke Eriksen og Paul Rode Andersen i fællesskab, synes det ud fra sprogbruget at være forfattet af Christina selv.
    Jeg ved ikke hvordan I andre har det, men jeg er faktisk oprørt over at en kommunalpolitiker kalder bekymrede borgere i sin egen kommune for ”ubegribelig snæversynede” når det drejer sig deres helbred og velbefindende i hverdagen.
    Jens Hedegaard gjorde sig tidligere uheldig bemærket i sit eget læserbrev:
    https://saebyavis.dk/2015/08/03/byraadsmedlem-jens-hedegaard-saeby-og-vindmoeller/#more-80597
    hvor han skrev : citat : ”Jeg synes ganske enkelt i meget rabiate modstandere af møller ud for Sæby ikke har argumenterne i orden.”
    Det er i orden at have forskellige holdninger, men visse byrådsmedlemmer i Frederikshavn kommune trænger til et opdragelses kursus. Kommunalpolitikere er forpligtet til at kommunikere ud til borgerne i et ordentligt sprog uden de til tider nedladende, arrogante ”jeg ved bedst” kommentarer.

  • Karsten Munk

    Den opmærksomme læser vil se at jeg har mistet et par kommentar til dette læserbrev.
    Jeg har problemer med at poste kommentarer her på Saebyavis, derfor skriver jeg al stof i Word og gemmer det der, inden jeg kopierer ind i avisens kommentarspor. Som regel står de et stykke tid med beskeden : “din kommentar afventer moderation”

    Nu spørger jeg både læsere af webavisen og webmaster himself, om alle kommentarer bliver læst igennem og enten godkendt eller afvist ? det må der være nogen der ved.
    Hvis læsere eller webmaster er utilfreds med det jeg skriver må de sige det til mig – ikke min nabo. Jeg er ked af at stof bare fjernes uden jeg har chance for at forsvare mig. Meningen med et åbent kommentarspor er vel at give plads til debat om de emner folk bringer i avisen.

    Det er Christina Lykke Eriksen og Paul Rode Andersen der i læserbrevet bringer regeringens landbrugspakke og flygtninge på banen. Det finder jeg urelevant for debat om vindmøller og det reagerer jeg selvfølgelig på.

    *****
    Ny kommentar 1.
    “Når der ikke er kød nok på SF’s argumenter om kystnære havvindmøller drager den siddende regerings landbrugpolitik ind i billedet. Bare for at puste sig op.
    Der var engang Holger og konen sagde nej til EU. Hvad siger SF i dag til den her sviner fra EU ? Det er så ikke Lars Løkkes regering der slagter dansk landbrug.
    http://finans.dk/finans/erhverv/ECE8657677/nye-klimakrav-kan-udradere-en-stor-del-af-danmarks-landbrugsproduktion/?ctxref=ext
    Analyser fra eksperter på Joint Research Centre – som hører under EU-Kommissionen – indikerer, at de nye klimakrav vil medføre, at Danmarks produktion af oksekød vil falde med op mod 50 pct., mens produktionen af mælk reduceres 24 pct., og produktionen af svinekød falder 14 pct.

    Danmark har de seneste 25 år indført en række vandmiljøplaner, som allerede har medført, at landbrugets udledning af klimagasser er reduceret 21 pct., selv om produktionen er øget 14 pct. Internationale studier viser, at danske landmænd derfor er blandt de mest klimaeffektive i Europa. Eksempelvis er Danmark det EU-land, hvor produktionen af en liter mælk medfører den laveste udledning af klimagasser. På oksekød er Danmark nummer to blandt de 28 EU-lande.

    Alligevel er det dansk landbrug, der nu pålægges de største reduktionsforpligtelser af EU.

    »Det er et fuldstændig vanvittigt system, der nu indføres. EU forlanger, at der skal gøres den største indsats i de lande, hvor man i forvejen er nået længst, og hvor det derfor koster mest at nå endnu længere. Konsekvensen bliver, at man presser landbrugsproduktion væk fra de mest klimaeffektive lande – som Danmark. Produktionen flytter i stedet til lande, hvor udledningen i dag er højere og de fremtidige reduktionskrav er lavere,« påpeger professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.”

    *****
    Ny kommentar 2.
    “Langt de fleste såkaldte flygtninge der kommer til Danmark er enten stukket af fra muslimske borgerkrige, eller slet og ret fordi de ikke formår at skabe ordentlige forhold i deres egne lande. Det tror SF er vores problem, jeg siger klart NEJ. Danmark skal ikke være socialkontor for hele verdens flygtninge eller lykkeriddere.
    En del arbejdere er blevet syge af at producere møllevinger, det har stået på i flere år uden arbejdstilsyn eller fabrikken har grebet ind. Er det holdt hemmeligt med vilje for ikke at skade vores omdømme som førende nation i vindenergi ? Det skaber jo en del postyr hvis store fabrikker får erstatningssager på halsen, eller må drosle ned/finde andre metoder i produktionen, så jeg tænker mit i den forbindelse.”

  • Karsten Munk

    Nu ser jeg der står ”Din kommentar afventer godkendelse” ikke moderation som jeg fejlagtig fik skrevet.

  • Henrik Christensen

    Karsten Munk, jeg vil bede dig læse retningslinjerne for indlæg på SaebyAvis.dk, så vil du få svar på det meste.

    Ingen indlæg bringes før de er godkendt af mig og hvis der er noget der er upassende, en gentagelse eller noget der af anden årsag ikke er i tråd med hvad vi vil bringe, bliver det ikke bragt.
    Der sendes ikke forklaring på hvorfor, da det vil kræve en mand 7 timer dagligt at svare på alle de indlæg der fremsendes og ikke bringes.

    Sidst vil jeg for god ordensskyld nævne at der skal være plads til at alle kommer til orde, så 7-8 indlæg på en uge, skal du ikke forvente bliver bragt.

    Med venlig hilsen

    Henrik Christensen
    Webredaktør

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vindmøllemodstanderne skal tage skyklapperne af' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER