Lanternen tager afsked med Die Herren
28. juli 2026 - kl. 6:54 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lanternen i Vestergade tager afsked med bandet ”Die Herren”, når bandet giver en udsolgt koncert i Sæby om aftenen torsdag den 30. juli.
”Die Herren” får denne aften support af Ronni Strøm & CountryCa$h. Det bliver bandets afskedsturné med 35 års musik og mere end 2.500 koncerter som U2-tributeband.
”Die Herren” udtrykker det selv således: ”Vi ønsker at stoppe, mens vi stadig kan levere ”den bedste koncert nogensinde”, og derfor er tiden nu kommet til at sige farvel, når 2026 er slut. Indtil da skal vi rundt og tage afsked med alle de trofaste fans og følgere, spillesteder og arrangører, der gennem årtier har været en del af vores verden. Vi har haft en utrolig rejse, og det har været en ære at bringe U2’s musik til live for så mange mennesker og helt utroligt, at vi har fået lov til det i så mange år.”
Koncerten er som tidligere skrevet udsolgt og har været det siden slutningen af maj.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lanternen tager afsked med Die Herren' til en bekendt