VM for tegneseriehold – et skævt indslag

VM for tegneseriehold – et skævt indslag

30. januar 2015 - kl. 0:20 - af

IMG_0880For fire år siden sad der seks unge mænd på en bænk i et omklædningsrum i Birkelse. De havde lige spillet sæsonens sidste kamp i indefodboldturneringen, og holdet var endt på sidstepladsen. Akkurat som tilfældet havde været de ti foregående år, holdet havde eksisteret. De to bedste hold i turneringen havde kvalificeret sig til de jyske mesterskaber, og der var bare altid hold, som var meget bedre. Her opstod ideen. Hvorfor lavede man ikke et stævne, hvor man kun inviterede hold, der havde klaret sig mindre godt i DBUs turneringer? Hvorfor skulle det være forbeholdt de talentfulde at spille om pokaler med store hanke?

Efter at have testet ideen med et pilotstævne i 2012, slog man året efter dørene op i Sæby Fritidscenter til verdens første “VM for tegneseriehold”. Op til stævnet havde planlægningsgruppen søgt støtte til projektet hos det lokale erhvervsliv, og der var blevet bakket massivt op med gavepræmier i alle afskygninger. Nordjyske Bank var gået med ind i projektet som hovedsponsor, og erhvervschefen kom og overrakte præmier til første-, anden- og tredjepladsen. Men ikke nok med at der var mange personlige præmier, så var planlægningsgruppen af den opfattelse, at et mesterskab først var et rigtigt mesterskab, når det havde en vandrepokal. Nybolig Sæby sponsorerede et næsten halv meter højt unikum fra Italien, som kom til at gå under navnet “Pokalen med de lange ører”. Første år løb Understed IF med sejren – et hold som var endt tredjesidst i DBU Jyllands laveste række det år. Få uger senere kunne de deltagende hold gense kampene fra stævnet, da de var blevet publiceret over Youtube.com – til glæde for nogen, til stor fortvivlelse for andre.

Sidste år blev succesen gentaget ud fra samme koncept, og efter spændende semifinaler og finale kunne Hjørring AIK Frem kalde sig Vendsysselmestre blandt tegneseriehold anno 2014. Og ud fra jubelscenerne at dømme, var det til stor glæde for holdet at løfte pokalen til sidst. Efterfølgende var der fællesspisning på Svends Pizzeria og afterparty på Lanternen, hvor holdene kunne evaluere de forskellige kampe. Over 30 personer deltog i festlighederne.

I år afholdes så det tredje officielle “VM for tegneseriehold”. Lørdag d. 7. februar kl. 13.00 vil Syvsten Hallen lægge gulv til turneringen, som i dens korte levetid allerede har opnået nærmest mytisk status rundt omkring i de vendsysselske haller. En turnering, der har det erklærede mål, at give gode sportslige oplevelser for hvem lysten til at spille fodbold langt overgår talentet inden for selv samme sportsgren. Nordjyske Bank er endnu engang klar som hovedsponsor, men erhvervsdrivende fra Sæby, Nørresundby, Brønderslev osv. er ligeledes med til at gøre “VM for tegneseriehold” til noget helt særligt.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'VM for tegneseriehold - et skævt indslag ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER