Ny ladestander i Sæby sætter strøm til elbilsatsning

Ny ladestander i Sæby sætter strøm til elbilsatsning

28. januar 2015 - kl. 11:48 - af

Sundhedshuset5Region Nordjylland opstiller i samarbejde med energiselskabet E.ON 15 ladestandere på regionens matrikler. Samtidig har regionen indkøbt to elbiler til varetransport.

Har du fremover brug for at få din elbil ladet op, så har du nu i Region Nordjylland 15 adresser ekstra at svinge køretøjet ind omkring. Region Nordjylland har nemlig indgået en aftale med energiselskabet E.ON om at sætte 15 ladestandere op på regionens matrikler. Regionen ejer og installerer standerne, der hver kan lade to biler på samme tid. E.ON opkræver strømforbruget hos brugerne og holder standerne ved lige i den 5-årige aftaleperiode.

– Som erklæret KlimaRegion vil vi gerne understøtte udviklingen af markedet for elbiler. Derfor er vi også glade for det nye samarbejde med E.ON, som har sat strøm til den proces, siger Henrik Ringbæk Madsen, formand for Region Nordjyllands udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø.

Hos E.ON er der også glæde over det nye samarbejde med Region Nordjylland. Kommunikationschef i E.ON, Susanne Tolstrup, påpeger, at der nu for alvor begynder at ske meget på elbilfronten – både på privatmarkedet, blandt virksomheder og især i klimakommunerne.

– Der kører nu over 3.300 elbiler rundt i Danmark, og tallet vokser støt i takt med, at folk bliver fortrolige med elbilen og dens muligheder. De 15 ekstra ladestandere giver nu de nordjyske elbilister endnu flere lademuligheder og skaber også mere tryghed, når elbilisterne er på farten. De nye standere er derfor et vigtigt supplement til de 16 ladestandere, vi i forvejen har i regionen, siger Susanne Tolstrup, kommunikationschef i E.ON.

Og forventningerne til et godt samarbejde er gensidigt.

– Vi forventer at have fundet en operatør med et landsdækkende netværk af ladestandere, som giver Region Nordjylland en passende dækning af ladestandere for elbilejere. Endvidere forventer vi, at de mange turister i Nordjylland kan få god gavn af ladestanderne, siger Henrik Ringbæk Madsen.

To eldrevne varevogne
Samtidig med opstillingen af ladestanderne har Region Nordjylland købt to eldrevne varevogne – en Mercedes VITO EVO med plads ved Regionshuset i Aalborg og en Peugeot Partner ved Sygehus Thy-Mors. Kontorchef Niels Sloth, der er ansvarlig for Region Nordjyllands klimaregnskab, forklarer, at regionen ønsker at nedbringe sit CO2 udslip inden for transportområdet.

– Derfor arbejder vi med alternative drivmidler til transport, og visse transportopgaver kan med fordel løses med elbiler. Her tænker jeg især på kørsel i nærområdet, hvor afstandene er relativt korte og med mange stop. Et andet område er kørsel mellem institutioner/sektorer. Her kan det være personalekørsel, der erstattes af elbiler, hvor der eksempelvis kan ske opladning mellem kørslerne under møder, fortæller Niels Sloth, som også forventer en effekt i forhold til regionens klimaregnskab:

– Indtil nu har regionen kun kunnet købe biler med et lavt forbrug af diesel eller benzin. Med de nyopsatte ladestandere har vi fået mulighed for at anvende elbiler. Når der anvendes el som drivmiddel, har elbilen ingen emissioner under kørslen – heller ikke CO2, men elforbruget til opladning af batteriet vil selvfølgelig blive indregnet i klimaregnskabet.

Yderligere oplysninger
Nordjylland – den grønne KlimaRegion

Region Nordjylland er KlimaRegion, da vi har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening og er landets første KlimaRegion.

Som KlimaRegion forpligter Region Nordjylland sig til at nedbringe CO2-udledningen med 2 procent hvert år indtil 2025. Dermed yder Region Nordjylland sit bidrag til et mere bæredygtigt samfund, og tager ansvar i forhold til klimaudfordringen og de globale problemer den medfører.

Her står de nye ladestandere
Aalborg:
– IT-Huset, Hadsundvej 190, 9220 Aalborg Øst
– Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
– Psykiatrisk Sygehus, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
– Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220, Aalborg Øst

Hjørring:
– Sygehus Vendsyssel, Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Brønderslev:
– Psykiatrisk Sygehus, Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
– Brønderslev Sundhedshus, Tolstrupvej 91, 9700 Brønderslev

Sæby:
Sundhedshus Sæby, Sæbygaardsvej 31, 9300 Sæby

Pandrup:
– Sundhedshus Pandrup, Bredgade 130, 9490 Pandrup

Brovst:
– Jammerbugt Sundhedshus, Sygehusvej 6, 9460 Brovst

Hurup:
– Sundhedshus Hurup, Idrætsvej 5 A, 7760 Hurup

Thisted:
– Sygehus Thy-Mors, Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Farsø:
– Farsø Sygehus, Højgaardsvej 11, 9640 Farsø

Hobro:
– Hobro Sygehus, Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Mariager:
– Sødisbakke, Havndalvej 7, 9550 Mariager

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny ladestander i Sæby sætter strøm til elbilsatsning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger