
Røde Kors Sæby indsamlede 58.385 kr.
6. oktober 2014 - kl. 0:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Røde Kors indsamlingen 2014 gav et flot resultat med ca. 20 mill. kr. på landsplan.
Med afsæt i historisk mange katastrofer og mennesker i nød lykkedes det søndag Røde Kors at overgå de seneste års indsamlingsresultater ganske markant.
Det samlede resultat af den årlige landsindsamling kan således sent søndag opgøres til cirka 20 millioner kroner.
Pengene vil over det kommende år bidrage til Røde Kors arbejde både i Danmark og ude i verden.
I første omgang vil pengene fra indsamlingen styrke og supplere indsatsen i Irak og arbejdet med at bekæmpe ebola-epidemien i Vestafrika.
Allerede mandag morgen vil de første penge blive aktiveret i organisationens hjælpearbejde med en halv million kroner til henholdsvis ebola-indsatsen, den ukrainske konflikt, Den Centralafrikanske Republik og på hjemmefronten med yderligere en halv million til indsatsen for voldsramte kvinder.
Også Røde Kors Sæby afdeling fik et rigtigt godt resultat. 60 børn, unge og ældre mødte op i det fine vejr og tilsammen blev der indsamlet i alt 58.385 kr.
Der blev udleveret i alt 51 bøsser, og det gav følgende resultat:
Dybvad – 3.223 kr., Østervrå – 7.705 kr., Lyngså – 1.478 kr. Voerså – 2.559 kr., Syvsten – 893 kr., Sæby – 42.527 kr.
En stor tak til alle, der har bidraget til det fine resultat – både de, der sørgede for at indsamlingsbøsserne kom rundt og de der gav et bidrag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Røde Kors Sæby indsamlede 58.385 kr.' til en bekendt