
Lyset blev slukket i Sæby
…
12. november 2013 - kl. 15:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En kabelfejl på 10 kW var her til morgen, omkring kl. 6.20, skyld i, at en del af Sæby blev mørkelagt. Fejlen opstod på et kabel mellem Vestergade og Grønnegade.
Strømsvigtet berørte det meste af midtbyen, og betød bl.a. at mange alarmer til byens forretninger i perioden ikke virkede, hvorfor nogen måske har bemærket mere politi i gaderne end normalt.
Jesper Møller Rasmussen, der er vagt ved Frederikshavn Kommunes elforsyning fortæller, at 90 % af midtbyen havde strømmen tilbage kl. 6.55 og resten kunne sætte vand over til kaffe kl. 7.15.
For en måned siden var der et tilsvarende strømsvigt, den gang var det et kabel i Vestergade, og Jesper Rasmussen fortæller, at der er stor forskel på, hvornår det sker, men at det i mange tilfælde skyldes en tidligere udgravning, som kan have givet en lille ridse på kablet, og der kan så gå alt fra måneder til år før kablet går i stykker. ”Nogle gange skifter vi to kabler om året, andre gange ti”, slutter han.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lyset blev slukket i Sæby
...' til en bekendt