
Arkivfoto
250 til Hjerteforeningens Nytårsmarch
2. januar 2013 - kl. 0:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hjerteforeningen i Sæby har igen i år arrangeret Nytårsmarch på Hjertestien i Gybels Plantage. Der er mødested på Skjolds parkeringsplads, og det er et rigtigt godt sted, for når deltagerantallet vokser for hvert år, så kræver det virkelig god plads.
I år var der rekorddeltagelse med mere end 250 personer. Nogle har lavet det til en tradition, uanset vejret, at mødes til en travetur og ønske hinanden godt nytår. I år var vi begunstiget med et fantastisk godt vejr, hvilket sikkert var skyld i, at der også var mange nye deltagere – og det er rigtigt dejligt.
Hjertestien er kendt af mange, og der har været flere henvendelser ang. distancerne. Fra start fik vi oplyst, at den korte rute var ca 3 km og den lange rute skulle være ca 5 km, men efter nærmere opmålinger, så må vi konstatere, at den længste rute kun er ca 4 km.
Alle blev belønnet med et krus varm kakao efter traveturen, uanset om man valgte den korte rute på ca 3 km eller den lidt længere rute på ca 4 km. Næste år varmer vi lidt mere kakao, for vi var lige netop heldige, at alle fik et krus i år.
Så fortsætter succesen, skal vi bruge ca. 40 l kakao.
Næste arrangement i Hjerteforeningen er i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse tirsdag er 5. februar.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '250 til Hjerteforeningens Nytårsmarch' til en bekendt