Karen Marie Lillelund holder gratis foredrag for kræftramte

Karen Marie Lillelund holder gratis foredrag for kræftramte

13. september 2012 - kl. 6:02 - af

Frederikshavn Kommune er sammen med Kræftens Bekæmpelse gået med i et caféprojekt for kræftramte. Det går ud på at en instruktør/fysioterapeut træner kraftpatienterne tirsdag i Sund By Sæby, ligesom der også findes en tilsvarende café i Frederikshavn.

Der er tre frivillige, som hjælper til i caféen i Sæby. En af dem er Birthe Bodil Jensen og hun fortæller: ”Træningen betyder rigtig meget for brugerne af caféen, men samværet med andre ligestillede er mindst lige så vigtigt. I kaffepausen bliver der talt om alt muligt, og samværet betyder ligefrem, at man nogle gange kan joke med sin sygdom og få et grin – det er guld værd”.

Forrige år blev caféen indstillet til en pris på 10.000 kr. fra Frederikshavn Kommune. Denne pris var de så heldige at vinde, og pengene blev brugt på en tur med brugerne.

Nu havde de frivillige hjælpere så tænkt sig, at der igen skulle ske noget, men med meget få penge sætter det jo sin begrænsning.

Karen Marie Lillelund blev kontaktet, men det viste sig, at det ville blive at for dyrt for caféen. Så den tanke måtte man droppe – troede de, men igen var heldet med dem.

Da Karen Marie Lillelund hørt, hvem det var, hun skulle holde foredrag for, var hun så storsindet at tilbyde at komme gratis, hvis det ellers kunne passe i hendes kalender.

Det er så stort, at de tre frivillige valgte også at invitere brugere fra caféen i Frederikshavn med til denne store dag, som er tirsdag den 18. september.

”Vi bliver et lille lukket selskab, som skal nyde godt af, hvad Karen Marie Lillelund har til os”, slutter Birthe.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Karen Marie Lillelund holder gratis foredrag for kræftramte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger