Lær at skyde med bue og pil på Jagtcenter Nord

Lær at skyde med bue og pil på Jagtcenter Nord

25. maj 2012 - kl. 9:38 - af

– Alle er velkomne uanset alder og køn. Jagtcenter Nord er åbent for alle, og i denne tid træner vi med bue og pil tirsdage aftener. Det er ikke nødvendigt at være medlem af en jagt- eller skytteforening, man skal bare møde op. Interesserede kan følge os på hjemmesiden: jagtcenternord.dk

Her skal man blot trykke på teksten, så kommer hele aktiviteten frem.

Det er Erik Schack, formand for Sæby og Omegns Jagtforening samt Klaus Jensen formand for Jagtcenter Nord, der udtaler sig og fortsætter.

– Vi plejer at være 6 – 8 stykker, der er meget konstante, men resten har i dag meldt afbud, så aktiviteterne er opstillet og klar for pressens skyld, hvilket på forhånd var en aftale.

Jeg går selv på buejagt, skyder til måls og er også instruktør på træningsaftener. Hvis man nu går og tror, det er flitsbuer fra ens drengetid, der bliver skudt med, så skal man revidere sin opfattelse. En bue er et flot instrument med sigtekorn og andre finurligheder påspændt. Den koster som skrabet model omkring 3.000 – kroner, og så kan man ellers få dem deropad i forskellige prisklasser.

På et bord ligger der en træningsbue, som man kan få lov til at låne. Formanden skyder med en anden bue, hvilket han kalder en lege- og træningsbue. Hans jagtbue ligger i bilen. På bordet ligger også et flot solidt pilekogger fremstillet i kraftigt læder. Hertil siger formanden.

– Jeg så et billede på internettet, og så fremstillede jeg selv dette pilekogger. Jeg kan godt lide at fremstille tingene selv, og når der er knivkursus om vinteren, er det også mig, der er lærer og instruktør.

Formanden giver nu en demonstration i bueskydning og skyder på opstillede skiver med tegninger af dyr. Afstanden er fra 15 – 30 meter, og vi skylder at fortælle, samtlige skud ramte ikke bare skiven, men også dyret på skiven.

På centeret skydes der ikke bare til skiver med dyr, men der skydes også i 3 D med bue. Disse 3 D dyr er samlet udenfor, og kan alle køre på en opstillet skinne ude i naturen, så man på en træningsjagtsti får en fornemmelse af, at man selv er på jagt efter bevægelige mål.

Bueskytterne på centeret har i øvrigt et stærkt samarbejde med bueskytterne i Hjallerup, hvor alle skytterne af og til træner sammen.

Jagtcenter Nord – en naturperle
Straks ved ankomsten til Jagtcenter Nord dufter det af frisk græs og skov. Det oser af natur, og bare et godt stenkast fra centerets klubhus er der en lille sø. Ved nærmere øjesyn står åkanderne i fuldt flor, og formanden samt pressens udsendte sætter sig og nyder fuglenes sang og fløjten. Der er vældig aktivitet overalt fra de vilde dyr og fugle i området. I dag er der helt stille for udenomsstøj, men af og til er der træning- og flugtskydning på banerne ved siden af. Man skulle tro, der så slet ikke var til at holde ud og være der, men det er ikke tilfældet. Selvfølgelig kan man høre der skydes, men når man ved, hvad det er, er det ikke så slemt.

Området er godt besøgt af folk, der kommer cyklende eller gående eller for den sags skyld i bil med madkurve og kaffe.

– Alle er velkomne her hos os. Man skal bare huske at rydde op efter sig, så vi fortsat kan beholde området pænt og indbydende, siger formanden.

Mens vi sidder ved søen, begynder formandens hund, Bølle, der er en 6 årig Labradorhan med masser af energi, at knurre og skælde ud. Et eller andet ude i vandet har vakt dens opmærksomhed. Der er intet ude i vandet, den kan jagte, så formanden lader den bare more sig. Den er våd i forvejen, da den allerede har badet to gange på denne dejlige lune stille sommeraften. Pludselig springer den i søen, og lidt efter lander dens stærke kæber en 3 meter lang pog så tyk som en gammeldags hegnspæl i træ. Træstykket bliver nu skældt lidt ud og gnavet en hel del i. Da det ikke er sjovt længere, finder den et sted at grave. Her skrider formanden ind og forbyder Bølle at grave videre. Bølle, der er veldresseret og afrettet holder straks op med gravningen. Den må ikke grave i haven derhjemme, og den skal heller ikke grave huller her, forklarer formanden.

– I øjeblikket er vi i gang med renovering af borde og bænke rundt om søen. Vi søger sponsorer til naturbordplanker, kraftige brædder til bænke samt kraftige støttestolper til borde og bænke. Vi håber nogen melder sig, for det er voldsomt tiltrængt, slutter formand Klaus Jensen.

Vi forlader centeret efter en 1½ times tid med nedrullede vinduer i bilen. Fuglene fløjter stadig lystigt, og den nedgående sol sætter sine smukke lange striber og skygger over landskabet. Vi blev en oplevelse rigere ude på dette dejlige naturområde, der ligger nogle få kilometer ud ad Solsbæksvej lige syd for Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lær at skyde med bue og pil på Jagtcenter Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger