Springteam Sæby fik medaljer i Randers…

Springteam Sæby fik medaljer i Randers…

11. januar 2012 - kl. 0:23 - af

Der var i weekenden afvikling af den nordjyske udgave af springcuppen, nemlig Spring Cup Nord, som Randers Gymnastiske forening traditionen tro afvikler den første weekend i det nye år.

Springteam Sæby viste deltagelse med et stort antal gymnaster. Ikke mindre end 34 unge gymnaster deltog, hvoraf flere var med for første gang.

Det var en stor oplevelse for debutanterne at være en del af dette kontrollerede kaos et individuelt stævne oftest er. Der konkurreres på 4-5 baner samtidig og det kræver hjælp og støtte fra frivillige voksne at finde ind i de rigtige rækker.

Heldigvis kan det ses på resultatlisterne, at opgaven blev løst til fuld tilfredshed.

Ud af de 34 deltagere blev det til 11 finalepladser på måtte og til 10 finalepladser på trampetten fordelt på forskellige aldersgrupper.

Det blev til guld til Anna Hellum og Mille Frihauge, sølv til Mille Henriksen og bronze til Helle Christiansen, Kirstine Falborg og Lærke Madsen.

På trampetten fik Helle Christiansen og Kirstine Falborg guldmedaljer og sølv til Corinna Jensen og Mille Ring Henriksen.

Nu er de individuelle konkurrencer overstået og fremover venter holdkonkurrencerne, der indebærer deltagelse i Danmarks Mesterskaberne og Nordjysk Mesterskab, som Springteam Sæby selv er værter for d. 3. marts i Sæby Fritidscenter.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Springteam Sæby fik medaljer i Randers…' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger