Borgermøde i Sæby vedr. vindmølleplan
24. august 2011 - kl. 5:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Kommune afholder borgermøde vedr. vindmølletemaplanen torsdag den 25. august 2011 kl. 19.00 på Sæby Kulturhus, Rådhuspladsen 2 i Sæby.
Frederikshavn Byråd har den 22. juni 2011 vedtaget at fremlægge ovennævnte forslag til vindmølletemaplan til offentlig debat:
I planforslaget udlægges 5 nye vindmølleområder i Frederikshavn Kommune med tilhørende rammebestemmelser. Der er tale om følgende nye vindmølleområder:
• Kvissel Brænding
• Højstrup
• Tamholt
• Østkystvejen
• Donsted
Hvilke muligheder giver planforslaget?
Planforslaget muliggør placering af landbaserede vindmøller i Frederikshavn Kommune. Forslaget til vindmølletemaplanen indeholder desuden retningslinjer for opstilling af husstandsmøller, mini- og mikrovindmøller.
Miljøvurdering
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering, hvis en screening viser, at den planlagte anvendelse af planområdet vil påvirke miljøet væsentligt efter de kriterier der fremgår af loven.
Det vurderes i en tværgående miljøvurdering, at planen samlet giver større positiv miljøpåvirkning i forbindelse med produktionen af vedvarende energi, end de negative påvirkninger der nogle steder fremkommer i temaplanens udlagte områder.
Retsvirkninger af lokalplanforslaget
Indtil planforslaget er endeligt vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.
Offentlighedsperiode
Forslaget er fremlagt til offentlig debat i perioden fra onsdag den 13. juli 2011 til onsdag den 21. september 2011 begge dage inkl.
Hvilke muligheder har du?
Hvis du har ideer og kommentarer til planforslaget eller mener, at forslaget bør ændres, skal disse fremsendes til Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn, eller sendes på e-mail til tf@frederikshavn.dk, så de er kommunen i hænde senest den 21. september 2011
Ønsker du at være anonym, skal dette fremgå af din indsigelse.
Her kan du se planforslaget
Den samlede vindmølletemaplan er webbaseret – Link til det webbaseret planforslaget
Planforslaget kan ses på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune. Alle interesserede kan få planforslaget udleveret i Borgerservicecentrene i Frederikshavn, Sæby og Skagen.
Spørgsmål til lokalplanforslaget kan rettes til Sune R. Østergaard på telefon 9845 6243.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Borgermøde i Sæby vedr. vindmølleplan' til en bekendt