
Biodynamisk vinsmagning på Frank´s
20. august 2011 - kl. 7:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frank’s Restaurant i Sæby arrangerer mandag 22. august biodynamisk vinsmagning. Vinene pæsenteres af Per Wahl fra Colomè Wines, Argentina, i samarbejde med Philipson Wine.
Der serveres en lækker vinmenu, og hertil vil der være en let nordjysk smagetallerken. Prisen er 250 kr. pr. person. Der vil være mulighed for tilkøb af kaffe og kage.
Bodega Colomé producerer koncentrerede og intense vine fra Andesbjergenes højder i det nordlige Argentina. Man råder bl.a. over verdens højest beliggende vinmark, der ligger i en højde på 3.111 meter over havet.
Bodega Colomé er i dag en moderne vingård, men med en historie der går tilbage til 1831, betragtes Colomé som den ældste eksisterende vingård i Argentina. Man råder tillige over vinmarker som tilbage i 1854 tilplantedes med præphylloxera Cabernet Sauvignon og Malbec vinstokke, som den dag i dag stadig producerer vin.
Colomés moderne historie tager fart i 2001, hvor den schweiziske rigmand Donald M. Hess køber vingården. Nogle år forinden havde han under en rejse sammen med sin kone forelsket sig i Calchagui-dalens skønhed og egnens kraftfulde Malbecvine.
Med målet om ikke bare at producere vin fra verdens højst beliggende vinmarker, men også de bedste og mest naturlige vine har han investeret i en fuldt moderne vingård med en kapacitet på 1.300.000 flasker.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Biodynamisk vinsmagning på Frank´s' til en bekendt