Rejsegilde i kælderplan hos Sæby Autoværksted
20. november 2010 - kl. 11:33 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag var dagen, som de ansatte hos Sæby Autoværksted har ventet på længe. Klokken 14 var der kaldt til rejsegilde, og Allan, der er indehaver af værkstedet, var da også ekstra smilende denne dag. Efter mere end et halvt år “op ad bakke” begynder det at se lyst ud, og jeg er positiv, fortalte han og fortalte videre: “Det har jo ikke været sådan noget, man bare lige gør, mange beslutninger og problematikker skulle løses, men nu lysner det, og branden tilbage i april kan vi ligge bag os, og glæde os til at byde velkommen i de nye lokaler omkring 1. Marts 2011, hvis vejrguderne ellers er med os”. Allan fik da også ros af arkitekterne på projektet, for altid at være rask i beslutningerne, hvilket også har haft stor indflydelse på, hvor langt tingene er nået. Sidst men ikke mindst fik håndværkerne også et rosende ord med på vejen af arkitekten, inden der traditionen tro blev budt på røde pølser og håndbajer.
Det lille traktement samlede da også mere end 50 kunder, håndværkere og forretningsforbindelser, i kælderen hvor der i nærmeste fremtid skal være dækopbevaring. Fantastisk at se så mange mennesker og især kollegaer, der også lige ville lykønske med projektet og hører lidt om de fine nye lokaler, der er under opførelse.
Selve værkstedet bliver også noget større, end det var, fortæller Allan – helt præcist dobbelt så stort, og med hele fem lifte under tag og en udendørs, så behovet skulle være dækket. Den udendørs lift er primært til dækskifte, og kommer til at ligge i umiddelbar nærhed af den før omtalte kælder, hvor dækkene opbevares.
Ellers får vi generalt mere plads og mindre lager, sluttede Allan, inden han skulle tilbage til sine mange gæster.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rejsegilde i kælderplan hos Sæby Autoværksted ' til en bekendt