Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

27. september 2010 - kl. 11:39 - af

SaebyAvis bringer hver uge uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Forbrugerne en tand mindre optimistiske

Danmark
Det har været en stille uge på den økonomiske front, og ugens mest interessante nøgletal var forbrugertilliden for september. Ikke overraskende faldt de lidt i forhold til august, men faldet fra +4,4 til +2,3 var lidt større, end ventet. Den mest markante ændring er sket i forbrugernes syn på landets økonomi, både nu og i fremtiden. Det passer fint med, at der hen over sommeren er blevet stadig mere tvivl om styrken af det globale opsving. Men også vurderingen af familiens egen situation nu og i fremtiden er blevet lidt dårligere.
Det mere negative syn på økonomien ses også i arbejdsløsheden, hvor der nu igen er en lille overvægt, der regner med, at den vil stige. Det er isoleret set dårligt nyt for forbruget, da det øger risikoen for, at danskerne vil holde igen, hvis de frygter at miste jobbet.
Overordnet set er forbrugertilliden dog stadig i positivt terræn, og vi venter, at vi i den kommende tid vil opleve en fortsat moderat fremgang i det private forbrug.

Renter
Korrektionen på obligationsmarkedet i de sidste tre uger ser nu ud til at være overstået. I de seneste dage har der været et stigende pres nedad på obligationsrenterne, der nu er faldende både i USA og Europa.
Vi ser en mulighed for lavere obligationsrenter i de kommende måneder, da gældskrisen stadig spøger, samtidig med at der er udsigt til en fortsat svækkelse af de europæiske nøgletal og et fald i ISM-indekset i USA. Det skal dog tilføjes, at markedet sandsynligvis allerede har indregnet en relativt høj sandsynlighed for flere kvantitative pengepolitiske lempelser (QE). Derfor er de 10-årige tyske renter formentlig tæt på bunden, selv om de nok vil falde yderligere. Vi venter fortsat, at obligationsrenterne når bunden inden for de kommende tre måneder.
Opmærksomheden retter sig mod det amerikanske ISM-indeks (erhvervstillid). Vi venter et fald og ser en risiko for, at markederne blive negativt overrasket. I Europa vil der være fokus på Trichet, når han holder tale i Europaparlamentet. I USA ventes der udbud af 2-, 5-, og 7-årige obligationer. I Europa kommer der obligationsudbud i Italien (2012, 2013, 2021, 2015 m/ variabel rente og 2012 indeks), Belgien (2016, 2020 og 2041) og Holland (2015, 2018).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER