Sæby kan hjælpe børn med at blive store

Sæby kan hjælpe børn med at blive store

25. august 2010 - kl. 12:31 - af

Brug to timer sammen med familien eller din ven søndag den 5. september og støt samtidig en god sag!

Red Barnet samler i år ind til børn i Sierra Leone i Afrika, som ikke uden grund bliver betragtet som et af verdens fattigste lande. Hvert 4. barn dør inden de fylder 5 år, og hver 8. kvinde dør i barselsseng.

Det vil Red Barnet gerne ændre på, og vi opfordrer derfor folk her i Sæby til at tage deres mor, far, bror, søster, ven, veninde eller nabo i hånden for at samle ind. Jeg tror, at man sammen kan få en god oplevelse og en dejlig søndag den 5. september, siger Tina Henriette Christensen, der er indsamlingskoordinator i Sæby.


Fribilletter til Fårup Sommerland, Minicruises med Stena Line og guf-billetter til Palads 1-2-3 til Sæbys indsamlere!

”Vi vil også rigtig gerne have de unge mennesker med ud at samle ind. De må gerne gå sammen to og to eller flere, hvis de har lyst til det,” siger Tina Christensen. ”De skal blot være fyldt 13 år, for at gå uden voksne.”

Vi er så heldige, at Fårup Sommerland, Stena Line og Palads 1-2-3 har valgt at støtte indsamlerne her i Sæby! Der er ikke mindre end 50 Minicruise fra Stena Line, 30 fribilletter til Fårup Sommerland i 2011 og nogle guf-billetter til Palads 1-2-3, til Sæbys indsamlere!

”Man skal blot møde op på Sæby Turistkontor ved ti-tiden søndag den 5. september.  Der vil indsamlerne møde Drude Jacobsen og Kitte Walsted, som også er koordinatorer for Red Barnet i Sæby,” slutter Tina Christensen.


Red Barnet har gjort meget i Sierra Leone, men der kan gøres mere!

Der er mange triste skæbner i Sierra Leone. Som 30-årige Sunkaris baby, Kadiatu. Hun døde af diarre, fordi der ikke var råd til en læge. Behandlingen kostede 135 kroner – Sunkari havde kun 35, og så kørte lægen væk i sin bil kun for at efterlade en fortvivlet mor med sit døende barn.

Efter hårdt pres fra især Red Barnet, har Sierra Leones regering nu sikret alle børn under fem år samt gravide og ammende kvinder i Sierra Leone gratis lægehjælp.


Meld dig som indsamler:

Tilmeld dig på www.redbarnet.dk, sms TILMELD til 1277 eller ring på 80 24 25 26.

Eller mød op på Sæby Turistkontor, Krystalgade 3, her i Sæby klokken 10, søndag den 5. september.

For yderligere information kontakt indsamlingskoordinator

Tina Christensen, telefon 79 37 09 70

En kommentar til “Sæby kan hjælpe børn med at blive store” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Sæby kan hjælpe børn med at blive store”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby kan hjælpe børn med at blive store' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger