Skolestart: Pas på de nye børn i trafikken…

Skolestart: Pas på de nye børn i trafikken…

2. august 2010 - kl. 15:21 - af

I august måned kommer der mange nye, små trafikanter ud på vejene. Næsten 650 børn begynder i børnehaveklasserne i Frederikshavn Kommune. Det stiller store krav til alle trafikanter, skoler og ikke mindst forældrene. Trafiksikkerhedsudvalget og en landsdækkende kampagne vil derfor hjælpe forældrene med råd og vejledning, så børnene kan komme sikkert til og fra skole.

Børn kopierer forældrene
Det kræver en masse øvelse, hvis børnene skal udvikle sig til gode trafikanter. Børn bliver kun gode trafikanter ved selv at færdes i trafikken, og ved at forældrene går foran som gode rollemodeller.

Politiet vil i løbet af de første skole uger gennemføre massiv kontrol ved mange af landets skoler. Men kon- trol gør det ikke alene. Det er vigtigt, at forældrene tager børnene i hånden, går ud i trafikken og træner i at komme sikkert gennem trafikken.

Gode råd til forældrene
Træn skolevejen med børnene vælg den sikreste vej til skole – ikke den hurtigste husk cykelhjelm – både til små og store vær en god rollemodel for dine børn: stop ved rødt, se dig for, husk hjelm osv. husk at børn ikke har samme udsyn som voksne – sæt dig på hug – i øjenhøjde med børnene får du en fornemmelse af, hvor lidt de egentlig kan se, når I f.eks. skal krydse en vej.

Elever, forældre og skole
En af de første dage i skolen får børnene en forældrefolder med gode råd om trafiktræning og et opgavehæfte ”Pas på Albert og Rose i trafikken” – opgaverne skal løses med hjælp fra forældrene. Begge dele er lagt i en postmappe til kommunikation mellem skole og hjem. Alle elever får refleksveste og kasketter med teksten ”Pas på mig i trafikken” for at gøre de nye, små trafikanter mere synlige i trafikken.

Konkurrence
Når eleverne har løst opgaverne i opgavehæftet, kan læreren tilmelde klassen en kon- kurrence, så deltager klassen i lodtrækningen om 1.000 kr. til klassekassen. I Frederikshavn Kommune får 2 børnehaveklasser mulighed for at vinde.


Plakater langs vejene og politikontrol
I forbindelse med skolestarten opsættes vejkantplakater i nærheden af skolerne. Plakaterne skal skærpe trafikanternes opmærksomhed på de mange små nybegyndere i trafikken. Alle politikredse vil foretage hastighedsmålinger og andre kontroller ved skolerne. Det er nødvendigt for at få bilisterne til at sætte hastigheden ned og for at holde ekstra øje med de mange nye børn i trafikken.

Landsdækkende kampagne
Skolestartskampagnen ”Pas på de små i trafikken” foregår i hele landet i ugerne 32-35. Kampagnen er udviklet i samarbejde med alle landets kommuner, De Regi- onale Færdselssikkerhedsudvalg, Politiet, Trygfonden og Rådet for Sikker Trafik. Læs mere om kampagnen på www.sikkertrafik.dk/skolestart

Yderligere oplysninger:
Jane Olesen, formand for Trafiksikkerhedsudvalget Tlf. 9845 6223 eller via e- mail jaol@frederikshavn.dk

En kommentar til “Skolestart: Pas på de nye børn i trafikken…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skolestart: Pas på de nye børn i trafikken…”

  • Jeg har læst i Nordjyske, at man på kommunalt plan har bestemt, at børn, der endnu ikke er trafiksikre, ikke kan komme med skolebus. Har vi så dårlig økonomi, at vi ikke har råd til, at transportere de små børn, der bor rimelig langt væk fra skolen, men som skal cykle eller gå?
    Jeg mener det er en fejlvurdering, hvis man mener, at børn på 8 år selv skal kunne klare sig i trafikken. Vi ved jo, at hvis børn leger med bold, vil de også løbe efter den, hvis den smutter over vejen. Det samme kan jo være tilfældet, hvis der løber en kat/hund på modsatte side af vejen, så skal man jo lige klappe den, og tænker ikke på trafikken. Nej – kære folk I bliver nok nødt til, at revurdere kørsel med små børn. Det er jo gratis at gå i skole – eller?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skolestart: Pas på de nye børn i trafikken...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger