Ordet er frit: Hvis man skal, så skal man!!

Ordet er frit: Hvis man skal, så skal man!!

28. juli 2010 - kl. 9:25 - af

På min sædvanlige tur i plantagen møder jeg naturligvis hr. Mosegris.

Jeg stoppede op for at se, om han ville tale med mig i dag.
Jooo! han sad i sommersolen og plejede sit stride skæg.
Høflig som jeg plejer at være sagde jeg ”goddag, nå De nyder nok det gode sommervejr, det er også pragtfuldt med sådan en dag i plantagen.

”Nå er det Dem” sagde han og skævede op til mig ”jeg troede De var flyttet, det er længe siden jeg har set Dem.

Hvorfor skulle jeg dog det, vi har det da meget godt, synes De ikke?

Ind imellem er her også underholdning. Når genboen spiller ”Jodle Birge og Sejle opad Åen” så hele det omliggende kvarter kan høre det – galer hanen, er det ikke herligt (så bliver der ro – til glæde for naboer og genboer?

”Nå  og hvad er Deres problem så  i dag, De er vel ikke bare kommet for at fortælle mig at det er godt vejr?, spurgte han?

Jeg var noget overrasket over hans venlige imødekommenhed, men måske havde han forandret sig på grund af den økonomiske krise vores land er kommet i.

”Jo jeg vil egentlig godt spørge Dem om, hvordan De har det med Deres sanitære forhold?”
”Sanitære forhold, det var da noget underligt noget at spørge om”.
Han så uforstående på mig. ”Jo ser De, når man skal, så skal man og hvor er det så lige man skal, se det er spørgsmålet, så er det jeg spørger, hvor er det nu lige De gør det, når De skal”?
”Skal hvad?” spurgte han ”Ja altså, når De skal på lo-æh toilettet mener jeg, altså når De  sådan skal af med nogle affaldsstoffer for de bliver vel også trængende en gang imellem”?
”Hvorfor spørger De om det?”

”Jo det skal jeg såmænd sige Dem, her i vores kommune har byens store råd besluttet at alle offentlige toiletter ikke må benyttes til det de er bygget til”.
”Nå ikke det, hvad gør det store råd så selv” spurgte han.
”Ja se, det ved jeg ikke rigtigt, men måske får de udleveret bleer nede på plejehjemmet, så kan de jo klare sig i lang tid og så er det jeg spørger, hvad gør De og Deres familie”??
”Tja vi går jo bare ud i søen eller ind i skoven” forklarede han.
”Ja se det var smart, det tror jeg at jeg vil foreslå byens store råd, så skal der bare sættes skilte op med teksten ”Skal De på toilettet så brug søen eller skoven” og så får vi oven i købet udnyttet gødningsværdien tilligemed! Så får byens turister også set lidt mere af naturen her i Sæby!!

Jeg sagde tak til hr. Mosegris for hans gode råd, han er nu en snu fyr, måske jeg skal stemme på ham ved næste valg, det må jeg tænke over!

Bent Krag
Sættravej 17
9300 Sæby

En kommentar til “Ordet er frit: Hvis man skal, så skal man!!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ordet er frit: Hvis man skal, så skal man!!”

  • Klappe…klappe….klappe…!

    Utroligt velskrevet. Tak for den gode historie.

    Selve pointen i historien er jo klar:

    At det vil blive betydeligt mere bekosteligt at rense op efter folks besørgen i krattene.
    For det der kommer ind, skal jo helt naturligt ud igen. Men det kan vores “kloge” byråd ikke regne ud.
    Da de ikke selv står med problemet, hverken som nabo, eller som turist, findes det jo ikke, vel?
    I byrådets små hoveder, eksisterer der kun EN by i kommunen, og det er Frederikshavn..!

    .Besparelsen fra kommunens side, er jo formålsløs…

    Men de (byrådet) lytter jo ikke til hverken Hr. Mosegris eller andre fra Sæby-egnen.

    Diktaturet er jo en realitet på flere fronter, godt hjulpet på vej af vore egne lokalpolitikere, som nok mange Sæby-borgere ønsker at få skiftet ud ved næste kommunalvalg, hvis de ikke klogeligt skifter kurs øjeblikkeligt..

    Jeg glæder mig til (forhåbentligt) næste udspil fra Hr. Mosegris

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit: Hvis man skal, så skal man!!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger