Færdselsuheld på Sæbyvej i Syvsten
30. juni 2010 - kl. 13:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I formiddag kl. ca. 11 stødte 2 biler sammen i Syvsten. Uvist af hvilken årsag trak en kvindelig bilist på vej i sydgående retning pludselig over i modsatte vejbane, hvor hun ramte en mandlig bilist på vej i nordlig retning. Med sig i bilen havde kvinden en 3-årig dreng.
Falck sendt 2 ambulancer og en frigørelsesvogn, da det først forlød, at en af de tilskadekomne måske sad klemt fast.
Dette viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, og der er heller ikke tale om alvorligt tilskadekomne, men alle 3 er kørt til skadestuen på Aalborg Sygehus, oplyser vagtchefen hos Frederikshavn Politi.
Sæbyvej – rute 180 – var spærret i begge retninger, mens der blev ryddet op, men er nu igen åben.
5 kommentarer til “Færdselsuheld på Sæbyvej i Syvsten” under annoncerne.
Man skulle måske se lidt på sit kort inden man skrev Sæbyvej i Syvsten.
Der har ikke de sidste 30 år været noget der hedder Sæbyvej i den gamle Sæby Kommune, og såvidt jeg ved er der heller ikke nogen veje omkring Syvsten, der er kommet til at hedde Sæbyvej efter vi er blevet lagt sammen med Frederikshavn og Skagen
Nej det er korrekt nok Janus.. Det hedder Ålborgvej, men der er mange der bedre ved hvor det er hvis man siger sæbyvej, i hvert fald af hvad jeg ved 🙂
Falck og politi kalder det også Sæbyvej – såååh!!! – de har vel oplysningerne derfra.
Nu lige det der med 30 år og så Sæbyvej i “Den gamle Sæby-kommune” Hvad er det nu lige vejen, nord for Sæby hedder….? (den mod Frederikshavn) Så vidt vides er den ikke blevet navngivet her inden for de sidste 5 minutter, og så vidt jeg er orienteret, så hedder den Sæbyvej og var her også i den gamle kommune…… !!!
Lige en lille rettelse/tilføjelse til ovenstående…..!
Det var nu ment som at der er forskel på hvad vejene kaldes, og hvad de egentlig hedder….. Os i Sulbæk og Vangen kalder den sydpå for Sæbyvej og den nordpå for Frederikshavnsvej, se egentlig ved alle vel hvor de er, og journalister burde så bare tjekke inden de skriver en artikel, så at “udenbys folk” også kan være med 🙂 men selvfølgelig skal vejene kaldes det som de hedder og er skiltet med.