Den selvejende institution “VÆRESTEDET” Lyngså

Den selvejende institution “VÆRESTEDET” Lyngså

11. maj 2010 - kl. 9:47 - af

Som det nok efterhånden er de fleste bekendt, så går “Værestedet” måske hårde tider i møde. Det er kun godt 2 år siden, vi blev nødt til at ændre på strukturen på grund af ændrede tilskudsregler, som ellers gjorde det vanskeligt at anvende huset til aktiviteter for alle aldersgrupper og interesseområdet.

Vi fik så etableret “Værestedet” som en selvejende institution – som et være- og aktivitetssted for interesserede foreninger inden for frivilligt kulturelt og sociale netværksarbejde med følgende ejer- og deltagerkreds:

1 Miniklubben “Vildbasserne”

2 Lyngså Seniorklub

3 Lyngså og Omegns Borgerforening

4 Lokalhistorisk Forening for Lyngså og Omegn

5 Lyngså Petanqueklub

6 Endvidere har dagplejernes legestue til huse i “Værestedet”

Lyngså Boldklub blev tilbudt deltagelse, men de ønskede ikke at være med i ejerkredsen – dog bruger de huset og bidrager til driften ved bl.a. at  holde festen efter Sponsorcykel-løbet i “Værestedet”.

Der sker imidlertid hele tiden ændringer : Således ønskede Petanqueklubben flere baner, som de i samarbejde med Lyngså Boldklub nu er ved at få anlagt ved stadion.

Lyngså Seniorklub kunne sidste efterår – trods flere forsøg – ikke få en ny bestyrelse, hvorefter klubben måtte lukkes.

Vi er fra Frederikshavn kommune tillige varslet om, at der kan komme reduktioner i såvel antallet af legestuedage for dagplejen som i det generelle driftstilskud, der blev forhandlet ved etableringen af “Værestedet” som selvejende in stitution. Vi ser således for tiden en dalende aktivitet og dermed dalende indkomster, især på grund af Seniorklubbens lukning, mens Petanqueklubben ikke bidrog særlig meget til husets indtjening. Vi er heldigvis ikke

“i økonomisk uføre” – men det kan vi komme, hvis vi ikke får nye aktiviteter ind i huset

Miniklubben “Vildbasserne” og Lokalhistorisk Forening trives heldigvis fint. Den nye naturlegeplads kunne på grund af mangel på udenomsplads desværre ikke etableres ved “Værestedet”. Der er dog andre muligheder :  forhåbentlig kommer der igen aktiviteter for ældre, men mange andre former for aktiviteter kan foregå i huset: f. eks. fællesspisning – madlavningsklubber – aerobic – linedance – zumba – ja det er vel kun fantasien, der sætter grænser for klubber eller f.eks. “interessegrupper” under bestyrelsen. Også udlejning til andre end foreninger, klubber og til specielle arrangementer må overvejes.

Bestyrelsen er blevet mindre, da 2 foreninger ikke længere er med – for tiden  består den af formand Gitte Mortensen (borgerforeningen),  næstformand Bente Vestergaard (“Vildbasserne” + repr. for dagplejerne), sekretær Ole Christensen (Lokalhistorisk Forening) kasserer Kirstens Kristensen (suppl. Borgerforeningen) og Henning Bjerg (suppleant for Lokalhistorisk Forening) – vi vil gerne være flere !

Bestyrelsen vil fortsætte drøftelserne om husets fremtid og planlægger et borgermøde efter sommer. Indtil da “lægger vi hovederne i blød” og vi opfordrer Lyngså´s borgere til at gøre det samme – vi hører meget gerne fra jer : henvend jer til et bestyrelsesmedlem eller læg et brev i vores postkasse ved “Værestedet”.

På bestyrelsens vegne – Gitte Mortensen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER