
Loppesalg bidrager til spejderlejr
23. april 2010 - kl. 5:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der var tæt pakket med interesserede og købelystne kunder til baptistspejdernes loppemarked i Østervrå.
I rigtig god tid før åbningen stod de første klar, og straks efter at startskuddet havde lydt, væltede de ivrige kunder i en sand flodbølge ind over det tæt pakkede salgsareal.
Dette års marked var igen velforsynet med alt hvad der hører et rigtigt loppemarked til. Lige fra den værste hadegave til et næsten nyt spisebord med tilhørende stole og meget meget mere.
Både store og små spejdere var sat på salgsopgaven, og der blev handlet og pruttet om priser på alle områder. Markedet havde især rigtig mange møbler, og der blev der ligeledes handlet godt. På et tidspunkt var det lige ved at blive helt dramatisk. Den kraftige blæst rev og ruskede så hårdt i et af de store markedstelte, at det blev nødvendigt med en ekstra forstærkning til at tøjre teltet med, men så kunne handlen heldigvis fortsætte med uformindsket styrke. Den sidste halve time var der traditionen tro mulighed for at samle større mængder loppesager i kasser, og så opnå det til en fordelagtig pris. Et altid populært indslag.
I det mindst telt blev der budt på mad og drikkevarer, hvilket mange også benyttede lejlighed til. Det forventede overskud fra dagens handel går til spejderne sommerlejre.
Vi har fået rigtig mange loppesager ind hele året, fortæller spejderne, som også kunne glæde sig over, at mange helt af sig selv mødt op både før og efter loppemarkedet for at hjælpe. Det skal de have en rigtig stor tak for, det er en virkelig stor hjælp for os, forsikre spejderleder Lis Lunde.
Spejderne – de er klar til at samle ind til næste års loppemarked, det er blot at tage kontakt, hvis der er ting til afhentning.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Loppesalg bidrager til spejderlejr' til en bekendt