Afskedigelser i Danish Crown rammer ikke Sæby

Afskedigelser i Danish Crown rammer ikke Sæby

7. april 2010 - kl. 15:53 - af

Danish Crown har i dag indledt forhandlinger med medarbejderne om i alt 580 afskedigelser. Afskedigelserne er fordelt på fem af virksomhedens afdelinger i svinekødsdivisionen, og hårdest går det ud over afdelingen i Esbjerg, hvor en lukning af aftenholdet berører 328 medarbejdere.

Afskedigelserne kommer som et led i arbejdet med at nå de mål, Danish Crown har sat i planen DC Future. Det er første skridt i plan B efter det ikke lykkedes at nå en 0-løsning i de netop overståede overenskomstforhandlinger.

– Det er en rigtig ærgerlig udvikling, men omkostningerne i produktionen må og skal nedbringes, så der igen kan komme fornuftig økonomi i at have svineproduktion i Danmark. Alternativet er et massivt tab af danske arbejdspladser i den kommende tid, siger CEO i Danish Crown Kjeld Johannesen, som understreger, at det kun er første skridt i plan B for at nå de fremsatte mål.

Der er både tale om nedskæring som følge af effektiviseringer, om udflagning og om almindelig kapacitetstilpasning. Danish Crown forventer at reetablere nogle af arbejdspladserne i udlandet efter sommerferien, men der er også håb om at en mindre del af de berørte kan tilbydes arbejde på andre af Danish Crowns anlæg i den kommende tid.

Opsigelserne ventes at være effektueret omkring sommerferien i år.

Planen omfatter

– Forslag om lukning af aftenholdet i Esbjerg
– Forslag om lukning af brystflæskafdeling i Skærbæk
– Forslag om reduktion af udbening af forender i Horsens
– Økonomisk opdatering og ny vurdering af fremtiden for Rødding
– Lukning af frysehuset i Blans
– Analyse af aftenholdet i Fåborg med henblik på en reduktion i aftenholdets størrelse over efteråret og/eller lukning på sigt

Her er medarbejderne berørt:

Afdeling Antal medarbejdere
Esbjerg 328
Rødding 192
Skærbæk 35
Horsens 14
Blans 10

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Afskedigelser i Danish Crown rammer ikke Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER