
Beachwalk i flot sommervejr
…
17. august 2016 - kl. 9:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I et usædvanlig fint sommervejr var lidt over 50 personer mødt op til dette års Beachwalk, som tirsdag aften traditionen tro blev afviklet i et samarbejde mellem Hjerteforeningen Sæby og Sæby Gymnastikforening.
Efter fælles opvarmning travede deltagerne af sted på en lille times motion langs strandpromenaden for at vende omkring campingpladserne nord for Sæby – hele tiden med Kattegats lette krusninger som en smuk kulisse. Det blev for de fleste til en motionerende travetur på ca. 5 km, hvor pulsen kom i vejret, og hvor benmusklerne blev rørt.
Efter turen og sunde udstrækningsøvelser bød de to foreninger på frugt og vand.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Beachwalk i flot sommervejr
...' til en bekendt