
Køretur ud i det blå med Sæby Pensionist og Efterlønsklub
28. juli 2016 - kl. 11:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Pensionist og Efterlønsklub afholder onsdag d. 3. august “Kør selv udflugt.”
Det er en hyggelig tur ud i den nordjyske natur, hvor hyggen kommer i første række. Turen starter kl. 13.30 fra Sæby Kulturhus, hvor, man mødes og fylder bilerne op. Det vil sige, at dem der ikke har bil også møder op, og så finder klubben kørelejlighed til alle.
Derefter uddeles der en køreplan om hvor man skal hen. Der er et udvalg i bestyrelsen, der har lavet en rute og fundet et par steder man kan besøge. Deltagerne medbringer selv eftermiddagskaffe og aftensmad, og har man klapbord og stol, kan dette også medbringes.
Bestyrelsen håber at der møder mange op, og som sædvanlig afsløres det først på dagen, hvor man skal hen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Køretur ud i det blå med Sæby Pensionist og Efterlønsklub' til en bekendt