
Vandværk får tilladelse til at indvinde grundvand
9. juni 2016 - kl. 11:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Kommune har givet Præstbro Vandværk tilladelse til at indvinde op til 98.300 m3 grundvand om året ved den eksisterende kildeplads. Tilladelsen er en fornyelse af vandværkets hidtil gældende indvindingstilladelse. Afgørelsen er truffet i henhold til § 20 i Lov om vandforsyning mv.
Der er samtidig truffet afgørelse om at tilladelsen ikke kræver udarbejdelse af VVM-redegørelse. Denne afgørelse er truffet i henhold til Lov om planlægning.
Formålet er at forsyne brugerne i Præstbro Vandværk I/S’ forsyningsområde med rent drikkevand. Forsyningsområdet fremgår af ”Vandforsyningsplan Frederikshavn Kommune 2009- 2019”. Grundvandet indvindes pt. fra tre boringer på den eksisterende kildeplads.
Vandet behandles ved beluftning og filtrering gennem 3 trykfiltre og ledes herefter til rentvandstank. Indvindingen fordeles ligeligt over 3 boringer. Vandværkets samlede indvinding på timebasis er maks. 21 m 3.
I undtagelsessituationer, hvor der ikke kan leveres vand fra vandværkets boringer eller via vandbehandlingsanlægget, kan der leveres vand fra Frederikshavn Vand A/S via en nødforbindelse.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vandværk får tilladelse til at indvinde grundvand' til en bekendt