
Ungdommelig toner i Badskær Kirke
16. maj 2016 - kl. 10:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skæve-Hørby Kirker har et kirkeband bestående af syv unge mellem 12 – 16 år, som medvirker til gudstjenester og koncerter i egne og lokalområdets kirker. De bidrager med et frisk pust og holder alle af at synge og spille musik, og det mærker man, når de spiller.
Søndag den 22. maj kl. 19.00 kan de opleves til en gratis aftenkoncert i Badskær Kirke. Her medvirker også Anna Bilde som til daglig er gymnasieelev, men også ansat som kirkesanger i kirken. Hun vil spille og synge sine egne meget lyttevenlige og personlige sange – på dansk og engelsk. Anna synger også i Sæby Bigband.
Selvom koncerten appellerer til ungdommen, er den bestemt for alle, og arrangørerne håber, at mange vil være med denne sommeraften, hvor kirken fyldes af sang og musik. Der vil selvfølgelig også være fællessange undervejs.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ungdommelig toner i Badskær Kirke' til en bekendt