Lav din egen nomermaske og leg med prinsesse Zika

Lav din egen nomermaske og leg med prinsesse Zika

20. februar 2016 - kl. 9:13 - af

Onsdag den 24. februar kl. 13.00 – 14.30 kan du lege din børnebog på Sæby Bibliotek. Den dag får vi nemlig besøg af Jan Kjær og folkene fra Tigertræning, og de laver nomertræning med børn fra 3 – 8 år.

Vi starter med, at hvert barn laver sin egen Nomermaske, og derefter træner og leger vi sammen med prinsesse Zika. Til sidst får alle deltagere et flot Nomer-diplom med hjem.

De populære historier om Nomerne inspirerer børnenes fantasi, og med nomertræningen får de mulighed for at lege og digte videre på historierne. Legene er enkle bevægelseslege, der tager udgangspunkt i de 6 Nomertyper: kriger, rytter, opfinder, magiker, helbreder og mad-nom.

– Vi håber, at rigtig mange børn har lyst til at være med til nomertræningen på Sæby Bibliotek og ser frem til en hyggelig eftermiddag med glade børn, som bliver inspireret til at lege og digte videre på deres historier, udtaler børnebibliotekar Merete Trap fra Sæby Bibliotek.

Jan Kjær og folkene fra Tigertræning
Det er forfatter og tegner Jan Kjær og folkene fra Tigertræning, som er gået sammen om at udvikle en børne-event, der kombinerer børnelitteratur og bevægelseslege. Du kan læse mere om Jan Kjær og nomerne her: http://www.jankjaer.dk/?page_id=894 og om folkene fra Tigertræning her: http://www.tigertræning.dk/.

Billetter
Du kan købe billetter til foredraget allerede nu -– enten online på www.bibl.frederikshavn.dk eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid. Pris: kr. 25,- pr. stk. 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lav din egen nomermaske og leg med prinsesse Zika' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger