
Endelig lokalplan for Erhvervspark Syd
8. februar 2016 - kl. 10:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På det seneste møde i Plan- og Miljøudvalget forelå som punkt på dagsordenen en endelig vedtagelse af lokalplan for den tidligere Volstrup Skole – nu benævnt Erhvervspark Syd.
Sagen er tidligere behandlet af Plan- og Miljøudvalget og af Økonomiudvalget på møder i oktober 2015.
Forslag til lokalplan samt forslag til kommuneplantillæg har været fremlagt til debat i perioden fra 28. oktober til den 5. januar 2016.
Formålet med lokalplanen er bl.a. at sikre, at området kan anvendes til erhvervsformål og servicevirksomhed for virksomheder, som er afhængige af nærheden til motorvejen.
Center for Teknik og Miljø har i løbet at debatperioden ikke modtaget indsigelser til planforslagene. Dog har Vejdirektoratet indsendt bemærkninger, som hovedsageligt vedrører kommuneplantillæggets afsnit ”Opholdsarealer/ubebyggede arealer” samt afsnittet ”Trafik” og lokalplanens afsnit ”Anvendelse” samt afsnittet ”Vejadgange”. Fagcenteret har gennemgået Vejdirektoratets bemærkninger og tager bemærkningerne til efterretning. Fagcenteret finder dog ikke anledning til, at bemærkningerne bør medføre ændringer i lokalplanen og kommuneplantillægget i forhold til de fremlagte planforslag.
Kommunaldirektøren indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at lokalplan Erhvervspark Sæby Syd samt kommuneplantillæg vedtages uden ændringer i forhold til de fremlagte planforslag.
Denne indstilling blev tiltrådt af Plan- og Miljøudvalget.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Endelig lokalplan for Erhvervspark Syd' til en bekendt