
Foredrag hos Aktive Kvinder om Osteoporose
12. november 2015 - kl. 12:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Aktive Kvinder i Sæby afvikler onsdag den 18. november kl. 19 til ca. 21.30 en foredragsaften om knogleslørhed i samarbejde med Osteoporose-foreningen. Foredragsholderen, overlæge Torben Harsløf, Aarhus vil give gode råd om symptomer ved knogleskørhed, ligesom han vil fortælle om behandlingsmulighederne.
Knogleskørhed – Osteoporose – er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år. Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er ”porøse” og svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Deraf navnet knogleskørhed.
Man har ingen symptomer på porøse knogler, idet knogleskørhed ikke forårsager smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud. Det anslås at omkring 450.000 danskere lever med sygdommen uden at være klar over det.
Mødet holdes i Musikhuset i Skolegade, og tilmelding til Aktive Kvinder slutter torsdag den 12. november.
Pris: Kr. 60,- for medlemmer og kr. 90,- for øvrige.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag hos Aktive Kvinder om Osteoporose' til en bekendt