
Sæby Fodpleje fejrer 25 års jubilæum
3. november 2015 - kl. 9:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Dorte Vejby startede hjemme i kælderen i familiens hus, men efter 5 år flyttede hun til nye lokaler hos BeneFit. Her har hun i en lang årrække haft lokaler i tilbygningen til den gamle rutebilstation på Stationspladsen, men da lejligheden bød sig, flyttede hun til nye, større, mere lyse og venlige lokaler i den tidligere postbygning på Jernbane Alle 2, stadig i samme hus som BeneFit.
Indehaver, fodplejer Dorte Vejby, fortæller, at der er bedre plads end før, og derfor ser hun gode muligheder for på bedste vis at kunne servicere sine klienter.
Den 20, november har Dorte Vejby 25 års jubilæum som fodplejer, og hun har besluttet at det nu er tid at holde en reception, som både skal markere de nye lokaler, men også fejre at det nu er 25 år siden hun startede som fodbehandler.
Der vil på dagen være åbent hus for kunder, venner, kollegaer, og familie mellem kl. 14-18 med lidt godt til ganen.
Man kan bestille tid til en behandling hos Dorte Vejby på tlf. 9846 4223, og er man ikke mobil, er der også mulighed for at bestille tid til en hjemmebehandling.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Fodpleje fejrer 25 års jubilæum' til en bekendt