
Sammenlægning af de to Lions klubber i Sæby
1. juli 2015 - kl. 15:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lions Club Sæby får ny præsident fra i dag den 1. juli. I Året 2014/2015 har malermester Rene Pedersen været præsident i Lions Club Sæby og bankrådgiver Allan Sørensen præsident for Lions Jyske Aas, men efter et klubår med focus på en sammensmeltning af de to klubber, kan Henrik Christensen nu kalde sig præsident for den samlede Lions Club i Sæby, som har mere end 50 medlemmer.
“Vi har allerede haft det første indledende møde i den nye bestyrelse, og der er ingen tvivl om, at vi går et spændende år i møde med masser af aktiviteter og spændende indslag på programmet.
Selvom der igennem 25 år har eksisteret 2 Lions-klubber i et forholdsvis lille samfund, er dette ikke særlig kendt i lokalbefolkningen, og det skal vi have lavet om på”, fortæller Henrik Christensen og fortsætter:
“Det er ofte en kendsgerning, at når en af klubberne er på gave- og sponsorjagt, får vi ofte kommentaren “Jamen, I har jo lige været her” stukket i næsen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for nogen, og det er heldigvis slut nu.
Derudover giver en stor klub os en masse andre fordele: Vi kan nemmere højne kvaliteten af foredragsholdere og aktiviteter, både ved udnyttelse af et større netværk, men også gennem en stærkere klubøkonomi.
Det har også større effekt at komme på virksomhedsbesøg med 40-50 medlemmer i stedet for som tidligere 18-20 stykker.
Sidst, men ikke mindst, er planlægningsarbejdet af en mere spændende klubaften den samme, uanset om det er for en lille flok eller en noget større forsamling. Samtidig giver en større flok mennesker mere synlighed på besøg i lokalområdet.
Der vil også være større mulighed for networking i en stor klub, hvilket kan gøre det endnu mere interessant at være med i Lions Sæby. Sidst kommer spørgsmålet om medlemstilgang og her kan vi, med nordjysk beskedenhed, sige, at den slags problemer har vi ikke”, slutter Henrik Christensen.
Bestyrelsen i Lions Sæby 2015/16 ser således ud:
Præsident: Henrik Holm Christensen, Click
Vicepræsident: Claus Thaarup Karlsen, Meny
Past præsident: Allan Sørensen, Spar Nord
Kasserer: Tommy Købke Nielsen, Nordjyske Bank
Sekretær: Finn Andersen
Klubmester: Thomas Rugholm, OK Plus+, Trafikcenter Sæby Syd1
Tailtwister: Christian Christensen, Sæby Mureren
Medlem: Jens Ole Sørensen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sammenlægning af de to Lions klubber i Sæby' til en bekendt