Kurven er knækket for brug af tvang

14. august 2014 - kl. 14:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

I forbindelse med det nationale gennembrudsprojekt ’Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15’ er det lykkes at reducere anvendelsen af bæltefikseringer med helt op til 88% på et af de fire projektafsnit.

Flotte resultater
Fire afsnit i Psykiatrien i Region Nordjylland arbejder som led i projektet ’Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-2015’ med fysisk aktivitet til at reducere anvendelsen af tvangshandlinger. Og med rigtigt gode resultater.

På N5 og N6 i Brønderslev har man siden 2013 reduceret antallet af bæltefikseringer med 46%, og på S6 i Aalborg nåede man ned på hele 88% – så der er virkelig noget at klappe over.

– På N5 arbejder vi på nuværende tidspunkt med patientinddragelse i hverdagen og på at motivere patienterne til at følge deres aktivitetsplan. Og derudover har vi valgt at øge indsatsen i forhold til at identificere patienternes motionsinteresser, med en målsætning der hedder – motionssamtaler med 70% af patienterne, fortæller afsnitsledende sygeplejerske Maiken Slott.

Anderledes tænkning
Ifølge sundhedskonsulent Nicolaj Johansson er gennembrudsprojektet ’Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15’ ved at have stadfæstet sig i Psykiatrien:

– Jeg kan mærke, når jeg kommer rundt på de forskellige afsnit, at man er begyndt at tænke anderledes. Kulturen er ved at ændre sig. Og det er meget positivt. Det skaber et helt andet behandlingssystem, hvor relationen spiller en væsentlig rolle, og hvor man nu i højere grad tager udgangspunkt i mennesket frem for en diagnose, forklarer han.

Hvad er det fysisk aktivitet kan?
Nicolaj Johansson forklarer, at fysisk aktivitet kan noget helt særligt. Man er sammen på en uformel og ligeværdig måde, man bliver mere kropsbevidst, man får afledt tankerne og bliver træt – på den gode måde. Aktiviteten forstyrrer patienterne på en god måde, kan man måske sige.

– Fysisk aktivitet giver altså patienterne mulighed for at opleve og mærke, at krop og sind hænger uløseligt sammen. Vi bruger kroppen til at opleve med, og gennem aktivitet får de en oplevelse af, at de kan beherske den. At de kan noget med den. Noget godt! Så der er altså ingen tvivl om, at fysisk aktivitet gør en forskel. Men jeg synes, det altoverskyggende mål må være, at patienterne får større livskvalitet. Og her er nedbringelse af tvang kun ét aspekt, redegør Nicolaj Johansson.