Kurven er knækket for brug af tvang

Kurven er knækket for brug af tvang

14. august 2014 - kl. 14:03 - af

region_presse_600x250I forbindelse med det nationale gennembrudsprojekt ’Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15’ er det lykkes at reducere anvendelsen af bæltefikseringer med helt op til 88% på et af de fire projektafsnit.

Flotte resultater
Fire afsnit i Psykiatrien i Region Nordjylland arbejder som led i projektet ’Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-2015’ med fysisk aktivitet til at reducere anvendelsen af tvangshandlinger. Og med rigtigt gode resultater.

På N5 og N6 i Brønderslev har man siden 2013 reduceret antallet af bæltefikseringer med 46%, og på S6 i Aalborg nåede man ned på hele 88% – så der er virkelig noget at klappe over.

– På N5 arbejder vi på nuværende tidspunkt med patientinddragelse i hverdagen og på at motivere patienterne til at følge deres aktivitetsplan. Og derudover har vi valgt at øge indsatsen i forhold til at identificere patienternes motionsinteresser, med en målsætning der hedder – motionssamtaler med 70% af patienterne, fortæller afsnitsledende sygeplejerske Maiken Slott.

Anderledes tænkning
Ifølge sundhedskonsulent Nicolaj Johansson er gennembrudsprojektet ’Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15’ ved at have stadfæstet sig i Psykiatrien:

– Jeg kan mærke, når jeg kommer rundt på de forskellige afsnit, at man er begyndt at tænke anderledes. Kulturen er ved at ændre sig. Og det er meget positivt. Det skaber et helt andet behandlingssystem, hvor relationen spiller en væsentlig rolle, og hvor man nu i højere grad tager udgangspunkt i mennesket frem for en diagnose, forklarer han.

Hvad er det fysisk aktivitet kan?
Nicolaj Johansson forklarer, at fysisk aktivitet kan noget helt særligt. Man er sammen på en uformel og ligeværdig måde, man bliver mere kropsbevidst, man får afledt tankerne og bliver træt – på den gode måde. Aktiviteten forstyrrer patienterne på en god måde, kan man måske sige.

– Fysisk aktivitet giver altså patienterne mulighed for at opleve og mærke, at krop og sind hænger uløseligt sammen. Vi bruger kroppen til at opleve med, og gennem aktivitet får de en oplevelse af, at de kan beherske den. At de kan noget med den. Noget godt! Så der er altså ingen tvivl om, at fysisk aktivitet gør en forskel. Men jeg synes, det altoverskyggende mål må være, at patienterne får større livskvalitet. Og her er nedbringelse af tvang kun ét aspekt, redegør Nicolaj Johansson.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kurven er knækket for brug af tvang ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER