
Udstilling med gamle postkort
…
3. januar 2014 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I øjeblikket er der en større samling ældre postkort udstillet på Voerså Museum. Postkortene er alle fra Voerså og nærmeste omegn. Det ældste er 1894, og det yngste fra omkring 1960.
Det har altid været sådan, hvis man købte et postkort i en eller anden by, som man besøgte og sendte det hjem til familie og venner, så forlader det denne by for måske aldrig at vende tilbage!
I dag hvor folk bruger e-mail, facebook, sms, telefon og andre hurtige midler til at komme i kontakt med hinanden, så er der ikke længere behov for at skrive postkort, der jo også tog længere tid.
De gamle postkort fra Voerså og omegn har været strøet ud over hele landet, og i nogle år har et par ivrige samlere forsøgt at hente nogle af dem hjem igen ved opkøb på internettet. Det er disse gamle kort, der i øjeblikket er udstillet på museet – og som fortæller en hel masse lokalhistorie.
Lokalhistorisk Forening mødes hver tirsdag på Voerså Museum, Havnevej 1 fra 19 – 22. I denne periode kan udstillingen beses. Er der brug for ekstra åbningstid, kan det arrangeres ved henvendelse til Lokalhistorisk Forenings formand, Doris Nielsen, på telefon 98 46 01 41.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udstilling med gamle postkort
...' til en bekendt