
Dansk Folkeparti under lavmålet
…
8. november 2013 - kl. 8:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er i orden at føre valgkamp, og promovere sig selv så meget som muligt. Men det er ikke i orden at føre valgkamp på andres bekostning, og lyve for at gøre sig selv interessant. Det er det jeg nu har oplevet et par gange fra Dansk Folkeparti. Senest Poul Sørensen, som påstår at det er SF som har weekend lukket toiletterne ved Rutebilstationen i Sæby. Kommunen har intet med det nævnte toilet at gøre, idet det er NT der driver toiletterne, og har ansvaret for at de er åbne og rengjorte. Nu er det jo ikke første gang at Dansk Folkeparti ikke holder sig til sandheden i et forsøg på at promovere sig selv, derfor denne reaktion.
Den 2. november, var Flemming Rasmussen, DF, i Sæby Avisen, med en løgn med en påstand om, at jeg skulle have bedt P-vagterne kontrollere valgplakater. En påstand der er direkte løgn, da jeg slet ikke har været indblandet i denne sag, og sikkert selv, efter storm og regn, har plakater som hænger for lavt. Det er helt i orden at man har forskellige meninger og holdninger til politik, men det er bare ikke i orden at føre valgkamp med urent trav, og komme med løgnagtige udtalelser. Meget skal man finde sig i, men når løgne er det DF fører valgkamp på, så må jeg fatte til pennen. Ukultiverede og respektløs det er hvad man kan kalde disse udtalelser fra Hr. Poul Sørensen og Flemming Rasmussen.
Brian Pedersen SF.
2 kommentarer til “Dansk Folkeparti under lavmålet
…” under annoncerne.




Det er jo kun en halv vind du svarer på.
Jeg nævnte ganske rigtig toiletter ved rutebilstationen, men om de er lukket af NT eller teknisk forvaltning gør jo ikke problemet mindre.
Men du svarer ikke på hvorfor de øvrige toiletter i kommunen er lukket, og hvorfor turist besøgene i kommunen er faldet.
Dansk Folkeparti, kommer frem, ved at holde mennesket i centrum.
Systemet er et redskab, som skal bruges som sådan.
Hvornår og hvor har jeg skrevet, at du lukker toiletterne på rutebilstationen i Sæby? Det skal du ikke have æren for.
Det er nok med de øvrige toiletter du har stået for at lukke.
Med venlig hilsen
Poul Sørensen
byrådskandidat no. 6
Dansk Folkeparti.