
IF Skjold til Italien med 101 deltagere
13. oktober 2012 - kl. 10:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag morgen kl. 8.00 drog 101 forventningsfulde deltagere fra IF Skjold til Italien for at deltage i en international fodboldturnering ved Gardasøen.
Asger Mortensen, formand i SKJOLD siger: ”Det er anden gang vi deltager i denne turnering. Vi har tidligere været i Holland og Spanien, men finder denne turnering rigtig god. Vi har i år den største gruppe nogen sinde. Det er spillere i aldersgruppen fra 13 til 18 år. Både piger og drenge”.
Drengene fra U15 på billedet har taget opstilling, for at vise de flotte hætte trøjer alle har fået til turen. Trøjerne er sponsoreret af OK-Trafikcenter Sæby Syd, Hørby Turist Busser og Sportigan.
Turen varer en uge. Der skal spilles en masse fodbold kampe, men der bliver også tid til socialt samvær og shopping. Opholdet starter søndag i det store forlystelses land, Gardaland. Mandag går det løs med fodboldkampe.
Vi vender tilbage med en fyldig reportage, når spillerne igen er kommet hjem.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'IF Skjold til Italien med 101 deltagere' til en bekendt