De skal blandt andet prøve kræfter med den gamle vægt, lære at læse i købmandens kassebog, skrive indkøbslister med fin skråskrift, lære hvad kolonialvarer er og dufte til forskellige krydderier fra det eksotiske Østen.
Hvis børnene består købmandsprøverne, får de et flot lærlingebrev underskrevet af selveste Konsul Ørum.
Hver torsdag kl. 11.00-14.00 kan man derudover også møde Købmandsfruen, som sammen med børnene går på opdagelse i den gamle købmandsgård og fortæller mere om købmandslivet i gamle dage. Og hvem ved måske byder hun også på smagsprøver?
Sommeraktiviteten er målrettet til børn fra ca. 7 år og opefter. Men alle kan være med og du bestemmer selv tempoet.
Bemærk; Alle børn skal være i følgeskab med en voksen.
Konsul Ørums store Købmandsprøve kan opleves fra den 9. juli og resten af måneden samt første uge af august i museets åbningstid.
Læs mere om sommerens aktiviteter på Kystmuseet Sæby her.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Konsul Ørums store Købmandsprøve på Kystmuseet Sæby' til en bekendt