Sæbygarden rejser til musikfest i Tyskland

Sæbygarden rejser til musikfest i Tyskland

26. juni 2026 - kl. 9:24 - af

I denne weekend deltager Sæbygarden i den 21. Internationale Musikfest i Bad Bramstedt, Tyskland. Det betyder, at mange musikalske sæbynitter er ved at pakke sommertøj og instrumenter til en festlig og musikalsk weekend fra d. 26. – 28. juni i deres tyske, musikalske venskabsby Bad Bramstedt.

Det er både Sæby Tyrolerorkester, Musikkorps Sæby og Sæbygarden, der rejser afsted. I alt skal der spilles 6 koncerter og to officielle marchturer fra de i alt tre orkestre fra Sæby. Derudover har en gardist fra Sæbygarden spillet i et europæisk ungdomsorkester hele ugen.
Det har til formål at samle unge mennesker fra de europæiske orkestre til en musikalsk og international uge.

Sæbygarden har derudover haft et aktivt forår, hvor fællesskab og musik er blevet spredt rundt i byen. I Sæby er der blandt andet blevet spillet til en smuk Sankt Hans aften på Sæby Havn, til skolefest, til børnedag og til medlemmers konfirmationer.  I juli spiller de tre dage musik i Skagen ved Skagen Cruise, som også altid er en smuk og stor oplevelse.

Hele sommeren spiller trompetister fra Sæbygarden og Musikkorps Sæby flaget ned på Sæby Havn kl. 21.00.

Orkestret glæder sig til at sprede musikken i Sæby, og de ser frem til at møde jer i det danske sommervejr – men først går turen til Tyskland.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbygarden rejser til musikfest i Tyskland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger