Illustrationsfoto
Loppemarked på Sæby Havn i starten af juli
27. juni 2026 - kl. 3:31 - af Jeanette Wildenhoft
I weekenden fra fredag den 3. til og med søndag den 5. juli indbyder Destination Nord og Havnekontoret i Sæby til at gøre et fund blandt hyggelige loppeboder ved vandet og samtidig nyde en afslappet dag med god stemning og sommerliv på havnen i Sæby.
Sommermarkedet er et hyggeligt udendørs loppemarked, hvor private sælgere og små lokale aktører samles for at sælge alt fra genbrugsskatte og vintagefund til tøj, bøger og brugskunst.
Arrangørerne oplyser, at markedet foregår i afslappede omgivelser ved havnen, hvor besøgende kan gå på opdagelse blandt de mange boder, gøre gode handler og nyde stemningen. Der vil også være mulighed for at købe kaffe, snacks og kolde drikke, mens man nyder udsigten og det livlige miljø.
Arrangementet er åbent for alle – både dem, der leder efter unikke fund, og dem, der bare ønsker en hyggelig dag med familie og venner.
Hvis man vil tilmelde sig med en bod, kan man kontakte Destination Nord eller havnekontoret i Sæby.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Loppemarked på Sæby Havn i starten af juli' til en bekendt