
Journalist og redaktør Per Jensen underholdte i Ældre Sagen Sæby
29. marts 2023 - kl. 9:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Deltagerne blev ført vidt omkring i de mange ”tilfældigheder” som livet havde budt på.
Medlemmer af Ældre Sagen fra Sæby lokalafdeling og gæster fra Frederikshavn, Agersted og Aalborg, havde fundet vej til Manegen i Sæby. Anledningen var intet mindre end ønsket om, at høre Per Jensen fortælle som ”Et tilfældigt liv” fra barndomsbyen Agersted, og frem til sit nuværende bopæl i Løgstør.
Knap 70 deltagere fik en spændende beretning om opvæksten i Agersted, hvor faderen og bedste faderen sammen købte den gamle smedje, og hvordan skolegang og musiklivet havde præget ham, hvor han fortsat er med i Agersted Brassband.
Kun få ting i livet har været målrettet, men mest har været meget tilfældigt, lige fra han mødte sin ungdomskæreste og nuværende hustru til et halbal, og senere hen de forskellige jobs. Efter skolegangen blev det først til en ansættelse hos DSB som trafikassistentelev på prøve, og senere testede han jobbet som lærer. Men ingen af delene var særlig interessante.
Først efter ansættelse på Aalborg Stiftstidende, blev det interessant og tingene udviklede sig. Da fruen ønskede at uddanne sig til farmaceut I København, måtte han tage med, og var heldig at blive kultur rapporter på Politiken. Jobbet førte til mødet med mange spændende og kendte personer som Jens Otto Krag, Dirch Passer og Simon Spies, til hvem han tabte 20 kr. i et 5 øres mouselspil.
Efter noge år i København gik turen tilbage til Nordjylland, hvor parret bosatte sig i Løgstør pga. hustruens job, og han fik ansættelse på Nordjyllands Radio, og senere TV2-Nord. Her fulgt flere ledelsesfunktioner med, samtidig med at han producerede rigtig mange haveudsendelser, sammen med gartner Henrik Arildskov.
Efter sin pensionering fra TV2-Nord anvendes tiden i hans eget kommunikationsfirma. Også en periode i kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune blev det til, sideløbende med medvirken i foreningslivet i Løgstør.
Undervejs i foredraget blev der serveret kaffe og kage til deltagerne, inden Ole Berg fra Ældre Sagen kunne takke for et spændende foredrag, og et flot fremmøde med nye ansigter på deltagerpladserne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Journalist og redaktør Per Jensen underholdte i Ældre Sagen Sæby' til en bekendt