Journalist og redaktør Per Jensen underholdte i Ældre Sagen Sæby

Journalist og redaktør Per Jensen underholdte i Ældre Sagen Sæby

29. marts 2023 - kl. 9:55 - af

Deltagerne blev ført vidt omkring i de mange ”tilfældigheder” som livet havde budt på.

Medlemmer af Ældre Sagen fra Sæby lokalafdeling og gæster fra Frederikshavn, Agersted og Aalborg, havde fundet vej til Manegen i Sæby. Anledningen var  intet mindre end ønsket om, at høre Per Jensen fortælle som ”Et tilfældigt liv” fra barndomsbyen Agersted, og frem til sit nuværende bopæl i Løgstør.

Knap 70 deltagere fik en spændende beretning om opvæksten i Agersted, hvor faderen og bedste faderen sammen købte den gamle smedje, og hvordan skolegang og musiklivet havde præget ham, hvor han fortsat er med i Agersted Brassband.

Kun få ting i livet har været målrettet, men mest har været meget tilfældigt, lige fra han mødte sin ungdomskæreste og nuværende hustru til et halbal, og senere hen de forskellige jobs. Efter skolegangen blev det først til en ansættelse hos DSB som trafikassistentelev på prøve, og senere testede han  jobbet som lærer. Men ingen af delene var særlig interessante.

Først efter ansættelse på Aalborg Stiftstidende, blev det interessant og tingene udviklede sig. Da fruen ønskede at uddanne sig til farmaceut I København, måtte han tage med, og var heldig at blive kultur rapporter  på Politiken. Jobbet førte til mødet med mange spændende og kendte personer som Jens Otto Krag, Dirch Passer og Simon Spies, til hvem han tabte 20 kr. i et 5 øres mouselspil.

Efter noge år i København gik turen tilbage til Nordjylland, hvor parret bosatte sig i Løgstør pga. hustruens job, og han fik ansættelse på Nordjyllands Radio, og senere TV2-Nord. Her fulgt flere ledelsesfunktioner med, samtidig med at han producerede rigtig mange haveudsendelser, sammen med gartner Henrik Arildskov.

Efter sin pensionering fra TV2-Nord anvendes tiden i hans eget kommunikationsfirma. Også en periode i kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune blev det til, sideløbende med medvirken i foreningslivet i Løgstør.

Undervejs i foredraget blev der serveret kaffe og kage til deltagerne, inden Ole Berg fra Ældre Sagen kunne takke for et spændende foredrag, og et flot fremmøde med nye ansigter på deltagerpladserne.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Journalist og redaktør Per Jensen underholdte i Ældre Sagen Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger