
Nybolig Sæby: Velholdt villa med god planløsning og store udearealer
3. juli 2021 - kl. 2:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det første man ser når man kører ned for enden af Karetmagervej, er den brede fliselagte indkørsel og de gode parkeringsforhold foran huset. Nuværende ejer har valgt at bruge garagen som værksted og den store overdækning foran som overdækket terrasse/udekøkken. Her har familien tilbragt mange hyggelige timer omkring grillen. Bag værkstedet er der en fin overdækning til diverse haveredskaber og cykler. Der er også et mindre udhus og legestativ til gæstende børnebørn. I haven som ellers mest består af græsplæne og enkelte træer, er der også en dejlig udestue med tilhørende terrasse. Udestuen gør, at sæsonen, hvor man kan nyde solens varme, strækkes et par måneder.
Når man kommer ind i bryggerset fra den store overdækning, er der god plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelset er med lyse klinker på gulv og vægge samt gulvvarme og bruser. Ved siden af badeværelset er soveværelset, som har ekstra god plads, da man har valgt at indrette værelset ved siden af til walk-in skab. Køkkenet er ca. 4 år gammelt og der er blevet åbnet op ind til stuen således at det føles som ét stort rum, dog er selve køkkenet afskærmet. Her er der god plads både til madlavning og hygge omkring det lille spisebord, som bruges i det daglige.
I selve stuen er der god plads til både stor sofagruppe og spisebord. Her er der også installeret en træpilleovn som giver et godt tilskud til varmebudgettet samt hygge. Fra stuen er der udgang til udestue og terrasse. Fra køkkenet er der adgang til endnu et værelse som bruges til hjemmekontor.
Villaen ligger i den sydlige del af Sæby, hvor skolen, daginstitutioner og idrætsanlæg ligger som nære naboer. Alt er forbundet via stisystemer således at man minimerer behovet for at cykle på vejene. Der er også store grønne områder mellem villavejene så børn og barnlige sjæle kan spille bold og hygge sig uden at det går ud over naboernes haver.
Hvis dette lyder tiltalende, står vi klar til at fremvise huset for jer. I skal blot kontakte os på tlf. 9840 1200, så aftaler vi et tidspunkt for en fremvisning.
Link: https://www.nybolig.dk/villa/9300/karetmagervej/105085/933536
Sag nr.: 933536
Adresse: Karetmagervej 7, 9300 Sæby
Kontant pris: Kr. 1.448.000, –
Udbetaling: Kr. 75.000, –
Ejerudgift pr. md.: Kr. 1.945, –
Brutto/netto ekskl. ejerudgift: Kr. 6.170,-/5.266,-
Bolig areal: 114 m2
Grund: 875 m2
Stue/vær.: 1/3
Opført: 1976
Energimærke: D
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nybolig Sæby: Velholdt villa med god planløsning og store udearealer' til en bekendt