
God plads og energivenlige opdateringer i Søholts gamle skole
25. april 2021 - kl. 5:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
EDC Lars Jensen: Tit dækker ordet “muligheder” over alt det, der skal ordnes, inden en bolig fremstår indflytningsklar. Det er absolut ikke tilfældet her på Søholtvej 42. Byens gamle skole er nemlig over de sidste 20 år gennemgribende opdateret og renoveret med respekt både for den historiske ejendom fra 1919 og med fokus på energiforbedrende tiltag, der også holder forbrugsomkostningerne i skak. Mulighederne opstår til gengæld takket være det betragtelige antal kvadratmeter, som boligen byder på.
Ejendommen præsenterer sig med en symmetri og æstetik, der vil imponere de fleste. De store palævinduer er et særkende, der også vidner om den imponerende loftshøjde, I finder indenfor. Energioptimeringen indbefatter både solcelleanlæg og solvarme foruden et nyt pillefyr fra 2015. Desuden er facader, vinduer og taget renoveret, så ejendommen kan præsentere et rigtig pænt energimærke C – ikke mindst i betragtning af husets størrelse og alder.
Bygningsarealet på 540 m2 rummer for nuværende 352 m2 bolig, og de sidste 188 m2 kan nemt opgraderes og indrettes med én eller flere separate lejligheder, hvis I har brug for det. Det er dermed en ejendom med plads til, at flere familier eller generationer kan bo under samme tag, og helt i den kollektive ånd kan der også indrettes gode fællesfaciliteter. Drømmer I om at indrette en B&B eller udnytte den gode plads til andre former for erhverv, er mulighederne selvfølgelig også til stede.
Centralt i stueplan finder I tre stuer en suite med originale stuklofter og fransk dør. Den ene stue er naturligt integreret med det lyse, moderne køkken, og i denne del af ejendommen finder I også ét af de to badeværelser. Det store bryggers er også praktisk udstyret med ekstra køkkenfaciliteter, og rummet ligger sammen med boligens absolutte unikum: en stor, skøn gildesal med fyrretræsgulv, som er oplagt til fællesspisning, aktiviteter og fest. Den er endda nem at varme op med både varmepumpe og en brændeovn for hyggens skyld. En elegant trappe i entréen leder jer til første sal, hvor I har en håndfuld store værelser foruden en ekstra stue og badeværelse med gulvvarme og tilhørende walk-in-closet.
Grunden er på 4.200 m2, og ud over en parklignende have får I en rummelig garage med værksted, som supplerer de i forvejen mange disponible kvadratmeter. En ekstra bonus er det store drivhus, der kan indrettes som havestue.
For det praktiske vil I orientere jer mod Østervrå 3,5 kilometer væk, og der går endda skolebus til Torslev Skole for de mindste. Men kontakt os for mere info – sådan en ejendom fortjener en fremvisning.
Adresse: Søholtvej 42, 9750 Østervrå
Link: https://www.edc.dk/alle-boliger/%C3%B8stervr%C3%A5/9750/s%C3%B8holtvej-42/?sagsnr=93005632
Mægler: Lars Jensen
Sagsnr. 93005632
Type: Villa
Boligareal: 352 m2
Grundareal: 4.200 m2
Rum: 9
Værelser: 5
Antal plan: 2
Byggeår: 1919
Energimærke: C
Pris: 1.998.000 kr.
Ejerudgifter: 1.253 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'God plads og energivenlige opdateringer i Søholts gamle skole' til en bekendt