Covid-19: Der testes igen i Sæby

Covid-19: Der testes igen i Sæby

31. januar 2021 - kl. 7:11 - af

Et vigtigt led i bekæmpelsen af epidemien er en massiv testindsats, så smittekæder hurtigt kan findes og brydes.

– Vi så det i november, da nordjyderne lod sig masseteste: Smitten faldt drastisk. Kombinationen af test og overholdelse af gældende restriktioner er et supervåben. Med den engelske variant af coronavirus, som lurer i kulissen, er det igen vigtigere end nogensinde, at alle smittekæder brydes hurtigt, siger regionrådsformand Ulla Astman (S).

Hun bakkes op af borgmestrene i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg, der gerne deler samme budskab.

– Vi skal bruge testkapaciteten. Der er masser af ledige tider og muligheder for at lade sig teste. Det er vigtigt, og vi opfordrer nordjyderne til at gøre brug af tilbuddene – og gerne ugentligt hvis man arbejder et sted, hvor man er i kontakt med andre mennesker, siger formand for Nordjyllands Kommunekontaktråd, Arne Boelt (A) og næstformand Mogens Christen Gade (V) på vegne af de 11 nordjyske kommuner.

Der er mulighed for at lade sig teste i alle nordjyske kommuner ved at bestille tid på coronaprover.dk. Her får man foretaget den meget præcise PCR-test, der foregår ved halspodning. De fleste kan forvente svar via sundhed.dk indenfor 24 timer.

Flere ledige tider i Sæby
Der testes igen på tirsdag d. 2. februar kl. 9-17, i Sæby Sundhedshus, Stygge Krumpens Vej 4, Sæby.

Husk at bestille tid på coronaprover.dk, og husk mundbind til køen.

Se mere om test på https://rn.dk/coronatest

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Covid-19: Der testes igen i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger