
Storm og vand har ædt af kysten syd for Sæby
24. februar 2020 - kl. 8:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De seneste ugers barske vejr med masser af blæsevejr og regn har været hård ved kysten umiddelbart syd for Sæby.
I området ved Solsbækvej i forlængelse af Brolæggervej og ca. 150 m nordpå er stien helt ude ved kanten af skrænten meget snart i overhængende fare for at styrte ned på selve stranden. Flere steder har vejrliget gjort betydelige indhug og lavet store huller. Desuden ligger der mange rester af træer i strandkanten.
Det begynder at se faretruende ud! Så er man på travetur på denne strækning er der al mulig grund til at tage sig i agt og træde varsomt!
Tekst og fotos: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Storm og vand har ædt af kysten syd for Sæby' til en bekendt