
Centralt beliggende moderniseret 50’er villa
10. februar 2020 - kl. 15:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
home Sæby – Læsø: Denne villa ligger midt i byen med samme afstand til de to skoler og bare 400 m til indkøb og gågade. Huset er i tre plan med fuld kælder og og stueplan på 66m2 og 1. sal med tre værelser fordelt på 46 m2, hvor der er lavet legehems i de to mindste værelser.
Huset indeholder entré med garderobeplads og glasdør til fordelingsgang med original trappe til første sal og dør til kældertrappen. Den skønne lyse stue har store vinduer imod syd og plads til både hyggekrog og langt spisebord. Køkkenet er fra Ikea med sorte låger og egetræs bordplade. Fra køkkenet er der dobbelt glasdør til den store træterrasse som går omkring husets sydøstlige hjørne. Desuden er der i stueplan badeværelse med brus.
På første sal er der lyst repos med adgang til de tre værelser. Et stort soveværelse med to østvendte gavlvinduer og skabsvæg med skydelåger samt et kvistværelse mod syd med stige til dejlig legehems og gavlværelse mod vest, som ligeledes har stige til fin legehems. Denne etage er særdeles godt udnyttet.
I kælderen er der mosaikfliser på gulvet i de fleste rum. Tapperummet fører videre til stort depot og viktualierum samt meget stort hobbyrum, som sælger anvender til gamerrum. Her har sælger lavet et flot gråt epoxygulv. Desuden er der værkstedsrum med arbejdsbord og udgang til den udendørs trappe og stort vaskerum med skabsarrangement og vask.
En fin villa på meget central beliggenhed nær alt.
Kontantpris: 1.198.000
Udbetaling: 60.000
Ejerudgifter pr. måned: 2.081
Energimærkekarakter: D
Boligareal: 112 m2
Kælder: 66 m2
Grundareal: 774 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Centralt beliggende moderniseret 50'er villa' til en bekendt