
Sæby Bigband med fed julekoncert på Skovlyst
19. november 2018 - kl. 8:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Big Band og Sæby Scenen samarbejder igen i år om Julekoncert i Sæby. Søndag d. 9. dec. kl. 14.00 kan en forrygende julekoncert derfor opleves i de hyggelige rammer på Skovlyst i Sæbygård Skov.
Det dygtige og populære Big Band med bl.a. sangerne Victoria og Frederik i front vil levere et repertoire af lækker julejazz – 2 x 45 min. Med Frank Sørensen i spidsen for det sprudlende swingende Sæby Big Band vil White Christmas drysse ned fra en krystalklar december himmel.
Efter sidste års vellykkede koncert var både Sæby Big Band og Sæby Scenen enige om at gentage i 2019. Begge parter ser gode muligheder i at byde publikum til musik og hygge på det dejlige sted i Sæby. Big Bandet optræder flere steder i Vendsyssel med deres julekoncert og Sæby Scenen er glade for, at der har kunnet findes fællesskab om koncert igen i år. Der arbejdes til stadighed på samarbejder med forskellige parter for at fylde Skovlyst med gode kulturoplevelser – musik, teater og andet – for Sæbynitter og gæster i byen. I år bliver der endvidere gjort en ekstra indsats for at geare salen til, at der kan opnås en god lydoplevelse, når Big Bandet trykker den af for fuld udblæsning.
Arrangørerne håber naturligvis at mange denne anden søndag i advent får vil benytte muligheden for at komme i den bedste julestemning ved at finde vejen til en god oplevelse i Skoven i Sæby.
I pausen kan købes gløgg, æbleskiver og andet godt.
Billetter købes ved indgangen for beskedne 75 kr. – der kan betales kontakt og med MobilePay.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Bigband med fed julekoncert på Skovlyst' til en bekendt