
Summarum søger samlere i Sæby
4. juli 2017 - kl. 13:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Cille Holm Højvang, som er tilrettelægger på programmet Sommer Summarum, der bliver sendt tirsdag den 11. juli fra Sæby Havn, mangler samlere.
”Jeg skal lave et program med et ’samler-tema’, og i den forbindelse søger jeg nogle unger med nogle fede/flotte/skøre/sjove/spændende samlinger. Det kan være alt fra viskelædere til kinderægs overraskelser eller alt muligt andet. Så har du et samlergen, så kontakt mig”, skriver Cille. Eller kender man nogen, som har en samling af noget, som bare må vises i Sommer Summarum? Så send hende endelig en kontakt.
”Jeg søger også nogen, som er seje til at samle/bygge noget. Det kunne fx være Lego eller noget helt andet. Jeg håber, at I kan hjælpe mig lidt på vej”, slutter Cille.
Man kan kontakte Cille på: Cille Holm Højvang
DR B&U, DR Danmark, tlf. 2854 7007 eller på mail til: cira@dr.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Summarum søger samlere i Sæby' til en bekendt