Lasse og Mathilde gæster Maskinhallen i Frederikshavn

Lasse og Mathilde gæster Maskinhallen i Frederikshavn

6. juli 2026 - kl. 4:23 - af

Sangduoen Lasse & Mathilde gæster Maskinhallen i Frederikshavn søndag den 13. september, hvor Frederikshavn Teaterforening i samarbejde med Jangmark Agentur har engageret duoen til en koncert kl. 16.00.

I oplægget til koncerten hedder det bl.a.: ”Drømme, Længsel & Kærlighed – et Troels Kløvedal-venskab”, hvor Lasse & Mathilde med udgangspunkt i Troels Kløvedals omfattende forfatterskab – digte, romaner og rejsebeskrivelser – fortæller historien om Danmark og danskernes forhold til havet og om venskab.

Der vil være tale om en musikalsk rejse gennem livets store temaer, fortalt med varme og humor.

Samarbejdet for ægteparret Lasse Helner og Mathilde Bondo startede i 1975, da Mathilde indspillede solopladen ”Pigesind” med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner.
Parret har i mange år boet i Lundeborg på det sydløstlige Fyn, og de har bl.a. skrevet en kendt sang om netop Lundeborg. I 2025 kunne parret fejre 50-års jubilæum, som de leverede på Det Kongelige Teater.
Lasse og Mathilde har bl.a. fortolket sange fra Højskolesangbogen og sat musik til tekster af bl.a. PH, Niels Hausgaard, Martha Christensen og Piet Hein.
Lasse Helner er født i 1947 og Mathilde Bondo i 1956.

Link til køb af billetter: https://arenanord.billetten.dk/index/chooseprice/showid/408645/type/1?

Tekst: Per Rye
Foto: udlånt af Frh. Teaterforening

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lasse og Mathilde gæster Maskinhallen i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger