Try-Thorshøj Boldklub Idrætsuge 2026

Try-Thorshøj Boldklub Idrætsuge 2026

17. juni 2026 - kl. 3:45 - af

Fredag er startskuddet til årets store begivenhed i Thorshøj, som kombinerer fodbold, veterankøretøjer, tombola, revy, Sankthansbål og meget meget mere i én skøn forening.

Try-Thorshøj Boldklub inviterer igen i år til Idrætsuge på Thorshøj Stadion, og programmet er spækket med aktiviteter for alle aldre:

Fredag den 19. juni starter Idrætsugen ud med det populære firmafodboldstævne, hvor 16 hold dyster om æren og vindertitlen.

Søndag den 21. juni afholdes Sparekassen Danmark Cup, som er et ungdomsstævne, hvor imponerende 49 hold (U5 – U13) indtager grønsværen.

Mandag den 22. juni er der Motordag, hvor veterankøretøjer fra nær og fjern kommer kørende til stadion – til glæde for en stor skare af motorentusiaster i alle aldre.

Tirsdag den 23. juni er der “Sjov i Thorshøj”, som er et hyggeligt børnearrangement, som Thorshøj Idrætsbørnehus står bag. Om aftenen afholdes Sankthans Aften, hvor der serveres helstegt pattegris og vafler, inden Orla Hav holder tale og sankthansbålet efterfølgende tændes.

Onsdag den 24. juni er der Familieaften, som markerer sæsonafslutningen på forårssæsonen for de yngste fodboldspillere. I teltet er der fællesspisning og mulighed for at møde spillernes familiemedlemmer på tværs af generationer.

Torsdag den 25. juni er der dame- og herre-seniorfodboldturnering med 8 hold i hver række.

Fredag den 26. juni er der generalprøve på Thorshøj Revyen. Her kan der i pausen nydes kaffe og kage i teltet.

Lørdag den 27. juni kulminerer Idrætsugen med den populære Thorshøj Revy. Efter revyen uddeles prisen “Thors Hammer” til en person, der har gjort et en stor indsats i sit frivillige arbejde for klubben. Slutligt er der musikalsk underholdning med Tøt City Band sponsoreret af NH Løft.

Søndag den 28. juni er der såkaldt ‘Tømmermændsdag’, hvor alle er velkomne til at deltage i en hyggelig dag med oprydning og socialt samvær.

Arrangørerne bag Idrætsugen ser frem til en hyggelig uge, og de håber at en masse glade mennesker vil lægge vejen forbi og bidrage til den gode stemning.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Try-Thorshøj Boldklub Idrætsuge 2026' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger